Det har vidtrækkende konsekvenser

Viceadministrerende direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris i Børsen: Ny undersøgelse fra Lederne viser, at ledere i fremtiden kommer til at bruge mange kræfter på at håndtere den digitale udvikling.

22. november 2018

Hvad tænker du om undersøgelsens resultater?

Tolker man lidt på undersøgelsens resultater, er der grobund for at hævde, at det ikke er teknologien i sig selv, der nødvendigvis er ledernes største udfordring – men alt det rundt om teknologien. De ledere, der allerede har gjort sig erfaringer med digitalisering peger på, at man ikke bare erstatter en legoklods med en nyere en i samme setup. Det har vidtrækkende konsekvenser, siger Bodil Nordestgaard Ismiris

Derudover er det paradoksale, at den teknologiske udvikling vil sætte fokus på det, som gør os til mennesker – Den følelsesmæssige intelligens.

Viceadministrerende Direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

Hvilke konsekvenser er det?

Det er bl.a. i forhold til den måde, virksomheden organiserer sig på og ikke mindst, hvordan man udøver god digital ledelse.

Den teknologiske udvikling sætter de traditionelle hierarkiske organisationer under pres. De er designet til at sikre effektivitet og basere sig på forudsigelighed. Man skal kunne mestre et skifte fra den traditionelle kontrolmodel til et mere åbent miljø. Det er måske lederens største udfordring, at skabe et agilt udviklingsmiljø, der er organiseret i henhold til læring, innovation, og hvor det i langt højere grad er naturligt at teame op med kunder og eksterne samarbejdspartnere, siger hun. 

LÆS OGSÅ: Julefrokost - også for ledere

Undersøgelsen viser bl.a., at hver anden leder mener, at deres virksomhed i dag kun i nogen, i mindre eller slet ikke evner at håndtere den digitale og teknologiske udvikling. Hvad tænker du om det?

Det er problematisk, men også forståeligt. Samtidig med at man driver sin traditionelle forretning, skal man parallelt arbejde med, hvordan man skaber en digital organisation. Og det forudsætter andre kompetencer og en anden ledelsesstil, hvor man skal kunne balancere mellem to forskellige forretningslogikker. Derudover er det paradoksale, at den teknologiske udvikling vil sætte fokus på det, som gør os til mennesker – Den følelsesmæssige intelligens. Alt det andet, det vil på et tidspunkt blive sat på en formel, afslutter hun.

Kontaktoplysninger

Søren Kudahl
Pressechef, Lederne
Tlf.: 2338 4211
E-mail: sku@lederne.dk

 

 

Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent
Direkte: 3283 3456
Mobil: 2948 4086
E-mail: mpe@lederne.dk