Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Det er blevet vanskeligere at være leder

27. juli 2015

Ledere har aldrig før haft så mange redskaber til rådighed, som de har i dag. Alligevel er det sværere at være leder i dag end for 20, 30 og 50 år siden, siger Steen Hildebrandt i eksklusivt interview med Ledelse i Dag.

Teorierne om ledelse er i løbet af det seneste århundrede blevet mere nuancerede og raffinerede. Men mange danske ledere mangler overblik over ledelsestilgange og modeller – og bliver fastlåste i deres måde at udøve ledelse på, mener professoren, der har skrevet bidrag til en ny bog ”Ledelse – hele historien”.

Selvom ledere aldrig før har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere.

Steen Hildebrandt, ledelsesprofessor

- Vi vil gerne give ledere et stærkere teoretisk historisk fundament at stå på. Klæde ledere på til at forstå, hvorfor og hvordan forskellige strømninger igennem tiden har udviklet sig, siger Steen Hildebrandt om bogen, hvor han og fire andre skribenter beskriver ledelsestænkning gennem 100 år.

Steen Hildebrandt opfordrer nutidens ledere til at bruge ledelseshistorien som et spejl til at blive mere bevidst om sin egen ledelsesstil.

- Ved at opnå en stærkere historisk bevidsthed om den ledelse, man selv udøver, kan man som leder blive klogere på og mere bevidst om sin egen praksis, siger professoren, der om nogen er blevet kendt for at vide, hvad der er værd at vide om ledelse i Danmark.

Vanskeligt at lede i kompleks verden
Steen Hildebrandt forklarer, at nutidens ledere har fået et langt mere nuanceret menneskesyn og større indsigt i, hvordan vi fungerer mentalt, og hvilken betydning relationer har. Alligevel er ledelse som disciplin ikke blevet lettere at udføre de seneste 100 år:

- Selvom ledere aldrig før har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere. Tværtimod er det klart vanskeligere at være leder, fordi konteksten, som der skal ledes i, er blevet mere kompliceret, siger Steen Hildebrandt.

Sæt kryds i kalenderen ...

undervisning

Læs hele artiklen

Ledelse i Dag