Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Bliv seniormedlem af A-kassen

09. januar 2017

Hvis du er over 65 år og stadig aktiv på arbejdsmarkedet, kan du fra 2017 tegne et senior-medlemskab af A-kassen LH. Her kan du få hjælp til jobafklaring, sparring, guides og værktøjer og meget mere.

Som noget nyt kan du fra 2. januar 2017 tegne et seniormedlemskab af A-kassen LH.
Ifølge Arbejdsløshedsforsikringsloven § 43 ophører et a-kasse medlemskab altid senest ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen og dermed får ret til folkepension.

Med det nye medlemskab får alle over 65 år, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet, mulighed for fortsat at få hjælp og rådgivning til jobsøgning. Et seniormedlemskab giver ikke ret til dagpenge og koster kun 106 kr. pr. måned.

Som seniormedlem af A-kassen LH får du:

  • Hjælp til jobafklaring
  • Sparring på kompetencer og styrker
  • Hjælp til ansøgning og CV
  • Hjælp til jobsamtalen
  • Guides og værktøjer til karriereafklaring

Ønsker du at tegne et seniormedlemskab, skal du kontakte os på telefon 3283 3644.

Video-guide

Den gode jobsamtale

"Cut the crap and answer the question". Sådan lyder et af rådene fra headhunter og rekrutteringsekspert, Stephen Bruyant-Langer. Han deler her sine bedste råd til, hvordan du bliver klædt godt på til jobsamtalen.

Vil du vide mere?
Se Ledernes tips til jobsamtalen