Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Algoritmer kan styrke kvaliteten af beslutninger

16. januar 2017

Inkonsistente beslutninger koster organisationer millionvis af kroner. Ved i højere grad at lade algoritmer overtage den menneskelige dømmekraft, kan man højne kvaliteten af beslutninger. Det viser en nyt studie fra Harvard Business Review, skriver Ledernes elektroniske tidsskrift Ledelse i Dag.

Hver dag bliver der truffet uregelmæssige beslutninger. Årsagen er, at vi som mennesker ikke er så pålidelige og konsekvente beslutningstagere, som vi selv tror.

Ledelse i Dag har interviewet Linnea Ghandhi og Tom Blaser, der begge arbejder i det amerikanske konsulenthus TGG Group, som har ekspertise i ledelsesbeslutninger.

LÆS OGSÅ: Ny digital værktøjskasse skal styrke mental sundhed på jobbet
- Inkonsistente beslutninger opstår mest i jobfunktioner, der indebærer en stor grad af individuel dømmekraft. Det er tit højtuddannede i ekspertfunktioner, men kan også foregå inden for alle mulige fag, hvor man frem for præcise retningslinjer, arbejder ud fra mere generelle principper, siger Linnea Ghandhi og nævner dommere, læger, ansatte i den finansielle sektor, HR-ansatte og projektledere som eksempler.

Med afsæt i få kriterier og en smule menneskelig fornuft, kan man hurtigt opstille klare og stringente regler for en afgørelse

Ekspert i ledelsesbeslutninger Tom Blaser

De to forfattere anbefaler, at organisationer i højere grad begynder at anvende algoritmer for at sikre større ensartethed i beslutningsprocesserne.

- Vi bruger en bred definition på begrebet algoritmer og definerer det dybest set som det at angribe problemstillinger og beslutninger, der skal træffes igen og igen, på en helt systematisk måde, forklarer Tom Blaser.

Han fortæller, at den generelle antagelse er, at det at bruge algoritmer kræver omfattende statistikanalyser foretaget på baggrund af en stor mængde data. Sådan behøver det dog ikke at være.

LÆS OGSÅ: Disruption stiller store krav til ledere

- En algoritme kan sagtens laves med afsæt i ret få sager eller beslutningstyper, som man så bruger til at udarbejde en formel for, hvordan besvarelsen eller behandlingen af sagen skal være. Med afsæt i få kriterier og en smule menneskelig fornuft, kan man hurtigt opstille klare og stringente regler for en afgørelse, siger Tom Blaser.

Stadig brug for det menneskelige øje

Forfatterne erkender, at der kan opstå stor organisatorisk modstand mod anvendelsen af algoritmer. Derfor er det yderst vigtigt at forklare de ansatte, at algoritmerne bruges til at lette arbejdet – og ikke til at erstatte alle menneskelige beslutninger. Algoritmerne kan være med til at friggøre tid til at lave flere af spændende og udviklende arbejdsopgaver.

- Vi mener, at algoritmerne bør betragtes som et redskab til at hjælpe folk med at træffe bedre beslutninger på visse områder. Men det er vigtigt, at man altid bliver ved med at være opmærksom på, hvilke dele af beslutningerne, der stadig kræver et menneskeligt øje. Der vil altid være nogle ting, som ikke kan opfanges med algoritmer. Og derfor bliver vi helt sikkert ved med at have brug for det menneskelige aspekt i beslutninger. Også selvom de ikke altid er helt så pålidelige, som vi kunne ønske, fastslår forfatterne.