Herhjemme er ansatte så småt på vej tilbage til kontorerne, men mange selvstændige må stadig holde lukket. I USA rammer krisen hårdt, og arbejdsløsheden vil stige yderligere.
16. april 2020
Men den gode nyhed kommer i første omgang nok kun til at gælde for de 27.000 heldige. For alle andre vil tilbagevenden til jobbet formentlig have længere udsigter. SSI skriver nemlig selv i rapporten, at det først vil være omkring midten af maj (altså en måned efter lempelsen), at man kan se en påvirkning af belastningen af sygehusene af de valgte lempelser. Spørgsmålet er derfor, om man politisk vil gennemføre yderligere lempelser, før man kender effekterne af de første lempelser, og med mindre man i de efterfølgende faser skruer op for antallet af folk, der kan vende tilbage, så skal der mange faser til, før alle er tilbage på arbejdspladserne. Foreløbige trafikdata tyder på, at der har været en nedgang på 60 pct. i antallet af personer, som møder fysisk på arbejde.
Krisen hærger i USA
Økonomers øjne vil i dag være rettet mod USA, hvor der kommer nye tal for antallet af nytilmeldte ledige. I de seneste tre uger har 17 mio. amerikanere ansøgt om arbejdsløshedsunderstøttelse, og der er ikke umiddelbart noget, som tyder på, at denne stigning er stoppet. Derfor vil dagens tal formentlig vise, at over 20 mio. amerikanere har søgt om arbejdsløshedsunderstøttelse på fire uger, hvilket også vil betyde, at hele jobfremgangen siden finanskrisen mere eller mindre er blevet udvisket.
Der er ingen tvivl om, at krisen raser i USA. Coronasmitten breder sig stadig hastigt, og de seneste økonomiske nøgletal viser alle en kraftig opbremsning i amerikansk økonomi. I går viste tal for det amerikanske detailsalg således det største månedlige fald siden statistikken startede tilbage i 1992.
Samlet set faldt salget med 8,7 pct. i marts, hvor særligt tøjbutikker var hårdt ramt med et fald i salget på mere end 50 pct. Det er skidt nyt fordi, privatforbruget udgør 70 af den amerikanske økonomi. Der er derfor lagt op til en stor nedgang i amerikansk økonomi, som også vil smitte af på andre markeder.
Også industrien er hårdt ramt. Med et fald på 6,3 pct. i marts skal man tilbage til 2. verdenskrig for at finde en værre måned for industriproduktionen.
Desværre tyder meget på, at vi kan se frem til endnu værre tal for april. Det skyldes, at mange af restriktionerne for at inddæmme coronasmitten først blev indført i løbet af marts. Vi har derfor ikke set den fulde effekt endnu, hvilket også er skidt nyt for dansk eksport til USA. På den positive side er en stor del af denne eksport dog medicinalprodukter, som påvirkes knapt så meget af nedgangen.
