Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Velkommen til Danmark, Theresa May

09. april 2018

DEBATINDLÆG AF DIREKTØR HENRIK BACH MORTENSEN I BØRSEN: Kære Theresa May. Du skal være velkommen i Danmark, når du besøger vores statsminister i dag, 9. april. Velkommen, ligesom alle britiske ledere siden lavpunktet i forholdet mellem dit og vores land for mere end 200 år siden, hvor dine landsmænd hårdhændet foranstaltede Slaget på Reden og Københavns bombardement.

Men du skal ikke forvente den samme modtagelse i København som Churchill og Montgomery efter Anden Verdenskrig.

Tidligere britiske ledere har symboliseret et europæisk lederskab, som ikke mindst Danmark gennem årtier tilsluttede sig. Har man set den enestående og Oscar-nominerede film om Churchill, "The Darkest Hour" græmmer man sig over, hvordan det er gået det britiske imperium, som kæmpede mod nazisterne mod all odds, og hvor så mange aldrig har haft så få at takke for så meget.

De ofre, som heltene bragte for at sikre et fredeligt og velstående Europa efter krigen, står til at blive ofret efter det totale politiske ledelsessvigt, som førte til brexit-afstemningen.

Solnedgang over imperiet

Det er ikke din fejl, Theresa May. Det var din forgænger, David Cameron, som satte Storbritanniens og Europas fremtid på spil i et vanvittigt forsøg på at skabe enhed i sit konservative parti, som var ved at sønderrives over EU-spørgsmålet.

Du har fået det lidet misundelsesværdige hverv at være bestyrer af imperiet, hvor solen nu for alvor er gået ned.

Du kæmpede for et fortsat EU-medlemskab, men må nu bære den ydmygende byrde, det er at forsøge at mindske katastrofen for dit land.

Og for at føje spot til skade må du ovenikøbet omgive dig med ledende ministre, som for at sige det mildt groft vildledte din befolkning før brexit-afstemningen.

Hård brexit skræmmer

Jeg har oplevet skrækken i ansigtet på briter, som pludselig forstod konsekvenserne af en hård brexit.

Jeres hospitaler kunne ikke længere modtage radioaktive materialer til kræftbekæmpelse fra det atomare EU-samarbejde.

Landmændene indså pludselig, at støtten fra EU absolut ikke ville komme fra London i stedet, og briter i andre EU-lande måtte søvnløse frygte en fremtid uden social- og helbredssikring.

Situationen på grænsen mellem Irland og Nordirland ville blive så umulig, at en irsk forening på langt sigt blev eneste mulighed. Og forleden kunne Steffen Gram i P1 berette, at der nu er flere studerende fra Imperiets juvel, Indien, som drager til Tyskland end til UK.

Du må ikke være i tvivl om, at vi værdsætter dig og dit land. Mere end andre har I påvirket os økonomisk, politisk og kulturelt

Direktør hos Lederne Henrik Bach Mortensen

Det er klogt af dig massivt at arbejde for at begrænse skaderne. Men vi forstår ydmygelsen ved at skulle arbejde målrettet for halvdårlige løsninger i udkanten af EU for at undgå den totale isolation.

Det er et klogt første skridt at blive i toldunionen i overgangsperioden.

Du og dit parlament får godt nok ingen indflydelse på de regler, som jeres handel bliver underlagt. Og dine domstole eller britiske dommere får ingen indflydelse på den fælles retshåndhævelse.

Du må ikke være i tvivl om, at vi værdsætter dig og dit land. Mere end andre har I påvirket os økonomisk, politisk og kulturelt.

Sammen med nordmændene og hollænderne er vi danskere det mest britiske, du kan finde på kontinentet. Men vi kan ikke redde dig ud af suppedasen.

Bevar de tætte relationer

Du kunne jo overveje den danske model efter folkeafstemningen om Maastricht i 1992 og lade din befolkning tage en ny folkeafstemning og vælge mellem et begrædeligt forhandlingsresultat og så muligheden for at slå en streg over udmeldelsen.

Men reelt er løbet sikkert kørt. Af simpel nødvendighed er EU et helt andet sted end ved afstemningen i juni 2016.

Der er næppe anden mulighed end at nå et forhandlingsresultat, som er så skånsomt som muligt for både Storbritannien og EU.

Men troen på en lykkelig skilsmisse er en illusion. Det bliver "give and take", hvor alle i EU er klar over, at Storbritannien skal forhandle med et samlet EU. Det bliver ikke muligt at forhandle suboptimale, men attraktive, delaftaler med de enkelte EU-lande.

Derfor risikerer forholdet mellem dit og vores land at blive svagere end før vi sammen gik ind i EF i 1973. Men det er jeres valg.

Det bedste håb for jer og os - i Danmark og i EU - er, at vi snarest finder et grundlag for et fremtidigt samvirke mellem EU og UK, hvor UK har en meget tættere relation til EU end lande som Ukraine, Georgien eller Armenien.

Fra det grundlag må vi så prøve at bygge nye og forstærkede relationer op. Og måske kan vi håbe med Vera Lynns ord: "We'll meet again"