Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Ressourceforløb skal give afklaring – ikke en årrække i uvished

25. oktober 2018

DEBATINDLÆG AF DIREKTØR HENRIK BACH MORTENSEN I BØRSEN: Reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft for knap seks år siden, var båret af en grundlæggende helt rigtig tanke: Vi må ikke efterlade nogen mennesker på passive ydelser uden for arbejdsmarkedet, hvis de har ressourcer, som på nogen måde kan bruges i et job.

Som ledere i de danske virksomheder har Ledernes medlemmer en klar interesse i, at vi bruger alle borgeres ressourcer på arbejdsmarkedet – ikke mindst i en tid som nu, hvor vi på flere og flere områder mangler arbejdskraft.

Forhistorien før reformen var jo, at alt for mange mennesker blev parkeret permanent uden for arbejdsfællesskabet på førtidspension, selv om de måske godt kunne klare et deltidsjob eller på et senere tidspunkt ligefrem et fuldtidsjob. Den situation var helt uholdbar, både for samfundet, men i høj grad også for den enkelte. De mistede ikke bare den værdighed, der ligger i at kunne forsørge sig selv. Men de oplevede også, at de blev sat uden for i den almindelige samtale til familiefesten eller skolearrangementet, fordi jobbet nu engang er et naturligt omdrejningspunkt for snakken, når danskerne møder hinanden.

Intentionen for reformen var altså god, men vi må erkende, at reformen på nogle områder er blevet implementeret på en uheldig måde i kommunerne. Og derfor er det helt rigtigt set af regeringen, at den nu vil justere lovgivningen.

Direktør i Lederne, Henrik Bach Mortensen

I Lederne ser vi tre områder, hvor det er afgørende at få rettet op:

For det første er det helt uacceptabelt, at alt for mange borgere sendes i langvarige ressourceforløb, uden at de efterfølgende får en reel afklaring om deres fremtid. Det bør slås helt fast, at et ressourceforløb skal munde ud i enten et ordinært job, et fleksjob, et uddannelsesforløb eller en førtidspension. Vi kan ikke byde folk – og slet ikke mennesker, som i forvejen kæmper med en lidelse af den ene eller anden art – at de først skal gennem et ressourceforløb og derefter alligevel ikke får en afklaring, men blot ryger tilbage på kontanthjælp.

Derudover er der behov for, at ressourceforløbene bliver langt bedre tilrettelagt. De skal have et klart jobfokus, og det vil sige, at så meget som muligt af et ressourceforløb som udgangspunkt skal finde sted på en arbejdsplads. Beskæftigelsesministeriets evaluering af reformen tidligere på året viste desværre, at alt for mange ressourceforløb ikke er virksomhedsrettede. Det er helt skævt, fordi det selvfølgelig er på en rigtig levende arbejdsplads, at man bedst finder ud af, om borgeren har de fysiske og psykiske ressourcer til at bestride et job i et eller andet omfang.

Endelig bør Folketinget ved en revision af lovgivningen gøre det helt klart, at der er mennesker, som har så store permanente helbredsproblemer, at de umiddelbart skal tilkendes en førtidspension. Det vil sige, at de ikke først skal slæbes gennem det ”cirkus”, som ressourceforløb desværre til tider har udviklet sig til for nogle mennesker. Vi betaler i Danmark så høj en del af vores indkomst til det offentlige, at vi må kunne forvente, at velfærdssamfundet tager hånd om de mennesker, som helt åbenlyst ikke kan bestride et job eller tage en uddannelse.

Samlet set er tanken bag førtidspensionsreformen stadig helt rigtig. Den konkrete udmøntning har bare ladet en del tilbage at ønske. Men med de foreslåede justeringer tror vi på, at vi kan ramme en balance, som både tilgodeser arbejdsmarkedets og samfundets behov og hensynet til den enkelte borger.