Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mental styrketræning gør dig robust

05. april 2015

Måske er du motionsløber, går til fitness eller svømmer i havet om vinteren. Alt sammen for at holde dig sund og stærk.  Men hvad med din mentale robusthed, hvordan træner du den? Evnen til at håndtere dagligdagens pres samt den turbulens og modgang som karrieren typisk også byder på.

Mon ikke mange af jer læsere har et job, der er krævende og konstant foranderligt? For at navigere i et strabadserende arbejdsliv og få sig en bæredygtig karriere skal man i dag være robust – ikke mindst hvis man ønsker en karriere som leder. En spritny, stor stress-undersøgelse fra Lederne viser, at hver fjerde unge leder føler sig stresset. Blandt ledere generelt er det hver femte, der ofte eller hele tiden oplever sig stresset. Det er foruroligende høje tal.



Hvordan kan vi undgå at ende i statistikken? Hvad kan vi hver især gøre for at styrke vores modstandskraft, så vi holder os i trivsel? 

Der er en lang række faktorer, som bidrager til vores mentale robusthed, det er ikke blot noget, vi kan være så heldige at være udstyret med fra fødslen.

Rikke Andreasen, ledelsesrådgiver hos Lederne

Mental robusthed er et begreb indenfor psykologien, der vinder frem i stress-forebyggelsen og i lederudviklingsprogrammer. Mental robusthed også kaldet resiliens, ukuelighed eller psykisk robusthed handler om at kunne ”stå imod” og ”komme igen” efter en tid med psykisk belastende oplevelser eller hårdt pres. Forskningen på området viser, at nogle mennesker – de robuste – er bedre end andre til at tackle modgang og håndtere pres. Robuste mennesker er eksempelvis bedre til at rejse sig igen efter et nederlag som en fyring eller et fejlslagent projekt. Og de er bedre til at balancere dagligdagens udfordringer med uklare krav på jobbet og syge børn derhjemme.

Der er en lang række faktorer, som bidrager til vores mentale robusthed, det er ikke blot noget, vi kan være så heldige at være udstyret med fra fødslen. Mental robusthed kan i høj grad udvikles og trænes i os alle, især hvis vi arbejder bevidst med det. På samme måde som vi bygger fysiske muskler, kan vi bygge psykisk modstandskraft.

Der findes desværre ikke et quick-fix.  Mange forskellige elementer styrker robustheden, og afhængigt af vores personlige udgangspunkt og den kontekst, vi arbejder i, vil det være individuelt, hvordan robusthed bedst udvikles. Men her følger tre aspekter, som de fleste mennesker vil have glæde af at arbejde med i opbygningen af robusthed – og som du selv kan gå i gang med.

•En af de vigtigste byggesten til at opbygge robusthed er vores relationer, vores familie, vores venner og vores kolleger. Støttende og omsorgsfulde relationer bidrager markant til vores robusthed. Vi kan ikke klare skærene alene. Når travlheden tager over i karrieren og stressen kommer snigende, sker det ofte, at vi trækker os tilbage fra vores relationer, fordi vi finder dem for krævende. Derfor er det vigtigt at opbygge solide relationer, mens vi stadig har overskuddet til det. Vi skal have mennesker i vores liv, der vil hjælpe os, når vi har brug for det. Og så skal vi huske at bede dem om det. Det er min erfaring, at de fleste faktisk har den slags mennesker i deres liv. Men de kan undlade at række ud efter dem, og så er de lige vidt. Helt konkret kan man forebyggende identificere ”sine venner – og kolleger - i nøden” og gerne fortælle dem et par taknemmelige ord om, hvilken betydning de har i ens liv og arbejdsliv. Og så kan man i det små øve sig i at bede om og modtage hjælp. Det kan være vanskeligt, hvis man har det selvbillede, at man er den, der både kan-og-bør-klare-det-hele-selv-og-at-bede-om-hjælp-er-et-tegn-på-svaghed – en forestilling mange ledere kan have om sig selv.

•Indsigt i egne styrker og færdigheder og tillid til, at man kan lykkes med det, man sætter sig for - eller håndtere det man udsættes for - har stor betydning for ens robusthed. Som alle andre faktorer inden for robusthed er også tillid til egne evner noget, der kan opbygges over tid, og samtidig noget man kan arbejde bevidst med fra det udgangspunkt, man nu engang har.

Helt konkret kan du zoome ind på situationer, som du har klaret godt, og analysere hvad du gjorde for at overkomme den udfordring, du stod med – både små og store ”succes’er” tæller med, fra privatlivet såvel som arbejdslivet. Du skal simpelthen begynde at samle på succeshistorier og skrive dem ned. Stil dig selv følgende spørgsmål: Hvad var udfordringen? Hvad gjorde du? Hvilke styrker eller kompetencer trak du på? Hvad blev resultatet? Hvad lærte du? Hvad ved du nu om dig selv?

Ajourfør din liste hvert halve år, mindst. Er du i en situation, hvor du på ingen måde kan komme i tanke om en succes i dit liv, så tænk tilbage på en krise du har overvundet og stil dig selv spørgsmålene ovenfor. Få gerne dine venner til at hjælpe dig.

•Vær som det tredje bevidst om, hvordan du fortolker begivenheder, især hvis du er på hælene. Måske antager du noget om din chef, dine kolleger eller om dig selv, som hverken er helt rigtigt eller særlig konstruktivt. Måske har du tendens til at falde i bestemte tankefælder, når du er presset. Det kan være, at du i modgang kommer til at tænke lidt for sort-hvidt og kun kan se dig selv som enten en succes eller en fiasko og har glemt, at der findes utallige gråtoner der imellem. Det kan være, at du overgeneraliserer lidt for ofte og for eksempel drager omfattende konklusioner om alle chefers intention på baggrund af en chef, du engang har haft. Eller det kan være at du bliver overansvarlig, påtager dig det fulde ansvar og bebrejder dig selv noget, som du i virkeligheden kun har en mindre aktie i.

Det er altid godt at udsætte sine konklusioner eller negative forestillinger for et realitetstjek og få overblik over, hvad der er fakta, og hvad der er følelser eller overbevisninger: Forhold dig undersøgende til din fortolkning af virkeligheden. Hvilke konkrete ting taler for, at tingene hænger sådan sammen, som du ser dem? Hvad taler imod? Hvilke alternative måder kan man opfatte situationen på?

Er det udelukkende ens eget ansvar at holde sig robust, så vi hver især kan klare mosten og magte det urimelige? Nej, det er ikke kun vores eget ansvar, og nej, vi skal ikke magte det urimelige. Men det kræver mental robusthed at have modet og styrken til at sige til og fra. Og selvom der findes masser af viden om, hvad organisationer kan gøre for at styrke modstandskraften og hjælpe alle med at trives, er det ikke min opfattelse, at denne viden i tilstrækkelig høj grad bliver omsat rundt om i virksomhederne. Derfor bør vi hver især overveje at dyrke mental styrketræning.

Klumme i Jyllands-Posten den 5. april af Rikke Andreasen, ledelsesrådgiver og coach hos Lederne.

Om Rikke Andreasen

Rikke Andreasen er ledelsesrådgiver hos Lederne i Team Ledelse. Rikke Andreasen har erfaring som coach og sparringspartner for ledere.

Hun er uddannet journalist og coach og har en master i Positiv Psykologi fra Aarhus Universitet.