Men de nye muligheder rummer også nogle etiske dilemmaer, som ledelsen i virksomhederne skal være sig meget bevidst. Derfor må de nye projekter ikke bare køre afsted blandt dataloger og ingeniører i udviklingsafdelingen. Ikke et ondt ord om de to faggrupper, men det er afgørende, at flere fagligheder kommer i spil. Det bliver ledelsens opgave at sikre sig, at virksomheden har et helhedssyn på brugen af den kunstige intelligens, hvor ikke mindst de juridiske og etiske aspekter bliver grundigt belyst og gennemtænkt.
Det handler blandt andet om at sikre, at kunstig intelligens ikke skaber et skævt billede af verden. De algoritmer, som intelligent software baserer sig på, kan nemt komme til at afspejle de skævheder, som hersker i den kultur, hvor den kunstige intelligens bliver programmeret. Hvis man eksempelvis bruger kunstig intelligens til at screene kandidater i forbindelse med en rekruttering, er det problematisk, hvis vi blindt masseproducerer skævheder i samfundet og dermed cementerer og forstærker diskriminerende adfærd i forhold til eksempelvis alder, køn og etnicitet. Og desto mere alvorligt bliver det, hvis man inddrager kunstig intelligens i eksempelvis bedømmelsen af juridiske problemstillinger. Her er det naturligvis helt afgørende, at den kunstige intelligens ikke ukritisk videreproducerer de samfundsmæssige skævheder, som der hidtil har været.
LÆS OGSÅ: Digitalisering kræver passionerede ledere
Derfor skal ledelsen i virksomheden sætte sig solidt for bordenden for at sikre en gennemgribende belysning og diskussion af alle aspekter i de projekter om kunstig intelligens, som virksomheden giver sig i kast med. Og så er det særdeles glædeligt, at Folketinget vil styrke forskningen i kunstig intelligens og ikke mindst de etiske udfordringer ved den nye teknologi. Det kan blive en stor hjælp for lederne i de danske virksomheder.