I 1946 var fødselstallet f.eks. på 96.000, mens det i de seneste 30 år har ligget på under 70.000. Det kan give udfordringer med at tiltrække og fastholde medarbejdere, fordi der bliver færre at vælge imellem, og fordi flere af de unge angiveligt foretrækker kortere karrierespor.
På baggrund af en større analyse, jeg har foretaget hos Garuda, vil jeg dog argumentere for, at fordommene om de digitalt indfødte er misvisende, og at ledelsen af dem derfor ikke er nær så svær, som den bliver gjort til.
Tilføj data til debatten
Hos Garuda arbejder vi med personprofiler. Vores største profil hedder KompetenceProfilen. Den indeholder 320 udsagn, som respondenten skal forholde sig til. Besvarelsen af disse udsagn genererer en personprofil, der placerer respondenten på 16 personlighedstræk. De handler bl.a. om, hvordan respondenten foretrækker at kommunikere, og hvor hun henter motivation.
For at berige debatten om ledelse af digitalt indfødte med data har jeg analyseret forskellene mellem 3206 respondenter under 30 år, der har udfyldt KompetenceProfilen i perioden 2014-2018, med 15.092 respondenter over 30 år, som har udfyldt profilen i samme periode.
LÆS OGSÅ: Politikere skal huske, at de snart skal være ledere
De unge og os andre
Når jeg sammenligner de to gruppers besvarelser, træder en række spændende forskelle frem om, hvordan grupperne ser sig selv i en jobmæssig sammenhæng.
Når det kommer til problemløsning, erklærer 16 procentpoint flere af de unge under 30 sig enige i, at de gerne vil styres af faste regler og rammer, sammenlignet med de ældre over 30. Kun 14 pct. af de unge overlader gerne opgaver, der er fyldt med detaljer, til andre. For dem over 30 år ligger tallet på 30 pct. Desuden er 16 procentpoint flere af de ældre videbegærlige.
I omgangen med kollegaer viser min analyse, at de unge venter længere tid med at dømme nye relationer. Således siger hele 68 pct. fra de ældre generationer, at første indtryk altid er rigtigt. Kun 45 pct. af de unge siger det samme. Og på trods af de digitalt indfødtes tro på åbenhed og massive tilstedeværelse på sociale medier oplever hele 30 procentpoint færre, at de fleste mennesker er ærlige og hæderlige.
Kigger vi til sidst på indflydelsestrang, er ønsket om indflydelse mindre udtalt hos de unge – på trods af fordommen om, at de vil have stort ansvar fra dag ét. 14 procentpoint færre af de unge giver således udtryk for, at de ønsker væsentlig indflydelse. I stedet vil flere af de unge gerne guides, hvilket bunder i en frygt for at begå fejl.
LÆS OGSÅ: Begå fejl - og fortæl om dem
Hvad så med fordommene?
De unges besvarelser stemmer dårligt overens med fordommene, jeg fremhævede i starten af artiklen.
De digitalt indfødte giver ikke udtryk for et større behov for ros, støtte og anerkendelse. De vil selvfølgelig gerne vejledes, men det skyldes deres frygt for at begå fejl.
Omvendt har de digitalt indfødte det faktisk godt med vaner, regler og detaljer på arbejdet. Målstyring har de til gengæld en både-og-tilgang til. Det samme har de til forandringsparathed og -hastighed, hvilket bunder i, at de har det fint med forandringer, men forandringerne skal indeholde vaner, rutiner og detaljeorienterede opgaver.
De digitalt indfødte har heller ikke behov for konstante rammeskift eller hyppig fornyelse. Til gengæld er fællesskabet vigtigt for motivation og loyalitet.
