Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Kunsten at gøre alle tilfredse uden at glemme sig selv

28. oktober 2015

Mange mellemledere føler sig som en lus mellem to negle, når de skal forsøge at tilfredsstille krav fra både topledelsen og medarbejderne.

Særligt ét udsagn gjorde indtryk på mig, da jeg for nylig læste en rapport på baggrund af interviews med en række ledere. Udsagnet illustrerer nemlig et evigyldigt interessant og klassisk mellemlederdilemma: ”Da jeg blev ansat, havde jeg forventning om, at nu skulle jeg ændre nogle væsentlige ting. Men selvom jeg har fuld indflydelse på min hverdag, så stilles der mange krav fra topledelsen om tiltag, der skal gennemføres. Jeg står derfor tit som en lus mellem to negle i forhold til på den ene side ledelsen og på den anden side mine medarbejdere – jeg skal hele tiden yde et modtryk begge veje”. 

Det kan være en udfordring at sætte fokus på ”ledelse opad”, hvis man i virkeligheden ikke har en særligt tæt relation til sin nærmeste chef. Når vi i Lederne taler med vores medlemmer på mellemlederniveau hører vi ofte, at lederkollegaer fra andre afdelinger er mellemlederens tætteste sparringspartner snarere end chefen.

Vibeke Skytte, direktør hos Lederne

Jeg kan sagtens genkende det dilemma, den pågældende leder giver udtryk for, og er på ingen måde uenig i betragtningen om dét med at være ”en lus mellem to negle”, for det kan være ganske svært på den ene side at skulle motivere og udvikle sine medarbejdere og på den anden side levere det optimale i forhold til forretningen. Som leder ønsker man at kunne leve op til alle de forventninger, der er fra både øverste ledelse og medarbejdere. Det vil være utopi at tro, at man kan gøre alle 100 procent tilfredse, men selvfølgelig skal man som leder ikke befinde sig i et konstant modtryk. Og så skal man absolut også kunne se sig selv i øjnene i forhold til det job, man har sagt ja til at forvalte.

LÆS OGSÅ: Kunsten at blive fulgt

Der findes hundredvis af gode råd til den klemte leder, og det er meget individuelt, hvad der er den rigtige løsning i en given situation. Men hvis jeg skal anbefale et enkelt værktøj, der kan gøre en forskel for mange mellemledere, er det at blive dygtigere til ”ledelse opad”.

LÆS OGSÅ: Fra Kaj Holger til Klap Hesten

Som mellemleder har man en forpligtelse til aktivt at arbejde for at gøre både sig selv og sine chefer til bedre ledere. Mellemlederen skal se chefen som en samarbejdspartner – ikke som en modstander eller en, der ikke må siges imod. Men for at den operation kan lykkes, kræver det, at mellemlederen ikke kun kender sine egne opgaver og sit eget ansvar, men også sætter sig grundigt ind i chefens opgaver. Det handler om at støtte hinanden og trække i samme retning, så både mellem- og topledere bliver dygtigere og skaber resultater og godt samarbejde.

Jeg er ikke sikker på, at vi i ledelse helt kan undgå, at nogen bliver ”en lus mellem to negle”. Men dét, vi skal holde fast i, er, at mellemledere generelt er tilfredse med deres job og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel.

Vibeke Skytte, direktør hos Lederne

Men når det råd er givet, må jeg samtidig medgive, at det kan være en udfordring at sætte fokus på ”ledelse opad”, hvis man i virkeligheden ikke har en særligt tæt relation til sin nærmeste chef. Når vi i Lederne taler med vores medlemmer på mellemlederniveau hører vi ofte, at lederkollegaer fra andre afdelinger er mellemlederens tætteste sparringspartner snarere end chefen. Det er dem, mellemlederen identificerer sig bedst med og føler størst samhørighed med. De kan spejle sig i hinanden og kan tit have fulgt hinanden i mange år. De er, så at sige, lidt i samme situation.

LÆS OGSÅ: Hvad er min sidste salgsdato?

Det er et spændingsfelt at befinde sig midt i mellem på den ene side overordnet ledelse og på den anden side medarbejderne, og jeg tror i høj grad på, at man kommer rigtig langt ved at følge sin intuition, være åben og ærlig samt turde holde fast trods den modstand, der ind imellem kan komme, når man skal yde modtryk begge veje. Kommer der konflikter i spændingsfeltet,  gælder det om at vælge sine kampe med omhu og forsøge at opretholde balancen mellem at være loyal opadtil og nedadtil på samme tid.

Jeg er ikke sikker på, at vi i ledelse helt kan undgå, at nogen bliver ”en lus mellem to negle”. Men dét, vi skal holde fast i, er, at mellemledere generelt er tilfredse med deres job og har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel. Så må vi i alle ledelseslag hjælpe hinanden med at sikre de mest optimale betingelser for at skabe gode rammer for ledelse.

Om Vibeke Skytte

Vibeke Skytte

Klummen er bragt i Berlingske den 28. oktober 2015, hvor direktør hos Lederne Vibeke Skytte er fast klummeskribent. Hver onsdag skriver hun et nyt perspektiv på ledelse enten gennem personlige erfaringer eller med udgangspunkt i Ledernes nye undersøgelser. Klummerne bringes både i den trykte avis og på Business.dk.

Vibeke Skytte er direktør for afdelingen Job og Ledelse og har det overordnede ansvar for Team Ledelse, Arbejdsmiljø og Uddannelse.