Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Hvornår kommer kønsbalancen i dansk erhvervsliv? Aldrig

20. april 2017

KLUMME AF DIREKØR BODIL NORDESTGAARD ISMIRIS PÅ FINANS.DK. 

Der er mange gode intentioner i dansk erhvervsliv om at få flere kvinder ind på direktionsgangene. Men intentioner er måske også det eneste, der er. Analyser af virkningen af loven om måltal og politikker for flere kvinder i ledelse har gjort mig målløs.

29,5 procent af Ledernes medlemmer er kvinder. For 20 år siden var kun 15,9 procent af medlemmerne kvinder. Så jo, der sker fremskridt. Men som fremskrivningen ser ud, vil en lige kønsrepræsentation blandt topledere på arbejdsmarkedet først være nået, når de piger, der fødes i dag, skal pensioneres.

Jeg var fuld af optimisme, da det i april 2013 blev indført, at de 1.200 største virksomheder i Danmark skal opstille måltal for kvinder på bestyrelsesniveau og udforme en politik for, hvordan de vil øge andelen af kvinder på de øvrige ledelsesniveauer. Virksomhederne har frie rammer til at fastsætte måltallene og vælge, hvilke initiativer for flere kvindelige ledere, der passer bedst til deres virksomhed. Ordningen hviler på tillid og frivillighed, og for mig er det dansk, når det er bedst.

KLUMME AF VIBEKE SKYTTE: De flinke kvinder og de hårde mænd

Naturligvis skærer det i øjnene, at den lovmæssige definition på ligestilling er, når fordelingen i ledelserne er på 40/60 i mændenes favør. Og det er bestemt også utilstrækkeligt, at det i en bestyrelse med fire medlemmer blot er nødvendigt med én kvinde for at bestå ligestillingstesten hos Erhvervsstyrelsen. Men nuvel – en sådan lov er bedre end ingenting. Hvis altså den virker. 

Sørgeligt nok er det ikke tilfældet. Hos Institut for Menneskerettigheder har man lavet en analyse af andelen af kvinder i topledelsen i de største danske virksomheder og en vurdering af, hvilken virkning loven om måltal har haft. Da jeg sad med rapporten, blev jeg målløs.

Hvis erhvervslivet vil undgå om føje år at blive tvangsfodret med kvindekvoter, så er det på tide at få hænderne op af skødet. Jeg er ikke fan af kvoter, men jeg er bestemt heller ikke fan af lovgivning uden virkning

Direktør hos Lederne Bodil Nordestgaard Ismiris

Rapporten viser, at andelen af kvinder i topledelse er steget fra ca. 10 til 15 procent fra 1995-2015, og at andelen af kvindelige bestyrelsesformænd er steget fra tre til seks procent. Men siden loven trådte i kraft i 2013, er der kun sket en stigning på 1,2 procentpoint. Skal jeg grine eller græde? Virkningen af lovgivningen er så lille, at det er absurd. Kun omkring 18 procent af de nye topledere, der er kommet til, siden loven trådte i kraft, er kvinder.

Hiver man Erhvervsstyrelsens seneste rapport fra marts 2017 frem, bliver det ikke bedre. Ifølge rapporten er det samlet set kun 66 procent af de undersøgte virksomheder, der opfylder lovens krav om at have en politik for, hvordan de vil øge andelen af kvinder i ledelse, eller som allerede har ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

LÆS OGSÅ: Kvinder fortsat i undertal i IT-branchen

I demokratiske, åbne fora går det langt bedre med at få kvinder ind. Flere og flere kvindelige politikere vælges ind og bestyrelsesposter, der skal besættes af medarbejderrepræsentanter, går også oftere til kvinder. Så hvad er det dog, der sker bag de lukkede døre? Hvad afholder virksomhederne fra at rekruttere flere kvinder til ledelsesposter?

Hvis erhvervslivet vil undgå om føje år at blive tvangsfodret med kvindekvoter, så er det på tide at få hænderne op af skødet. Jeg er ikke fan af kvoter, men jeg er bestemt heller ikke fan af lovgivning uden virkning. Flere peger på ”benchmarking” som et muligt supplement til den danske model for kvinder i ledelse. Jeg tilslutter mig, at der laves en offentlig tilgængelig liste, hvor man kan sammenligne, hvor godt virksomheder i samme branche klarer sig. På den måde får virksomheder, der gør det godt, et skulderklap, og forhåbentlig begynder virksomhederne at betragte kvinder i ledelse som et konkurrenceparameter. Benchmarking gør det ikke alene, men vi skylder os selv, vores børn og fremtidige generationer, at vi ikke bare lader stå til og accepterer ineffektiv lovgivning på ligestillingsområdet.

Om Bodil Nordestgaard Ismiris

Bodil Ismiris, direktør hos LederneKlummen er bragt på Finans.dk den 20. april 2017, hvor Bodil Nordestgaard Ismiris er klummeskribent. Bodil Nordestgaard Ismiris skriver mest om arbejdsmarkedsforhold og ledelse.

Bodil Nordestgaard Ismiris er direktør for Ledernes A-kasse og medlemsrådgivning.