Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Få åbnet døren ind til ledelsesrummet

13. august 2015

I disse dage løber verdens største forskningskonference om ledelse ”Academy of Management” (AOM) af stablen i Vancouver, Canada. Omkring 10.000 forskere, konsulenter og ledere mødes over fem dage.

Gruppen af professorer, ph.d.er og kandidatstuderende er langt den største, og Danmark er godt repræsenteret med tæt på 150 deltagere fra de danske universiteter anført af Copenhagen Business School, som i mange år har været med i planlægningen af konferencen, bl.a. ved professor Flemming Poulfelt. Hertil kommer omkring 100 danske ledere og rådgivere, som undertegnede, der vil prøve at sætte dansk ledelse ind i en større international sammenhæng og bringe ny viden om ledelse og lederrollen med hjem.

Slut med fortielser
Hovedtemaet for AOM i år er ”Opening governance”, som kan oversættes til lidt frit til ”Få åbnet ledelsesrummet for omverden”.  Baggrunden er blandt andet den forgangne finanskrise, som fik en del skelletter ud af ledelsesrummet. Fra hjemmelige himmelstrøg kan jeg blot nævne Roskilde Bank, OW Bunkers og Sundhedsstyrelsen, som eksempel på tre organisationer, hvor kodeks for god ledelse ikke kunne stå distancen. Vi vil som borgere, kunder og ansatte ikke acceptere, at ”firmaets mand” lyver, fortier og snyder. Ledere skal ikke kun stå til ansvar, når skaderne er sket. Ledere skal optræde ansvarligt i deres daglige adfærd.

Vi skal pålægge os selv færre regler og restriktioner for hvordan god ledelse skal udøves.

Niels Henriksen, rådgivningschef hos Lederne

Surf på digital tsunami
En anden vigtig årsag til at sætte mere åbenhed til ledelsesrummet på dagsorden er den digitale tsunami, hvor hurtigere internetforbindelser, millionvis af apps og mobile platforme overalt påvirker, hvordan og hvornår vi kan udøve god ledelse.  Som en amerikansk forsker i innovation, Karim Lakhani, fortalte på konferencen, så kan virksomheder som f.eks. NASA i dag få flere kvalificerede forslag til at løse svære tekniske problemer ind på to uger ved brug af crowdsourcing og netbaserede konkurrenceudbud, end deres RD-folk kan skaffe på to år. Samtidig skaber de digitale muligheder markant andre vilkår i tempo og transparens for, hvornår en virksomhedsledelse optræder godt eller dårligt – ikke kun juridisk mens også etisk og socialt.

Der ikke ét enkelt men mange svar, når forskere fra hele verden skal give deres bud på lederes udfordringer med coperate responsiblity, management accountability, data governance og alle de andre fine ord, som de skriftkloge forskere slynger om sig med, når de taler om ”opening governance”.  Jeg vil vove skindet at give to svar på, hvad det betyder for danske ledere, ud fra de indtryk jeg og andre danske herovre har trukket ud af konferencetemaet.

1. Intuition og erfaring kan slå data. Som ledere skal vi en gang for alle skal erkende, at vi ikke altid skal træffe beslutninger på et rationelt oplyst grundlag, som finansforecast, markedsundersøgelser og kundeanalyser prøver at bilde os ind. I dag er alle tal forældede på få minutter, og der altid en gruppe stakeholders, som ved noget, du ikke ved, når du skal træffe beslutninger i ledelsesrummet. Så en vigtig kompetence som chef bliver at kunne kombinere din intuitive erfaring (personlig eller hentet fra ledere, som har prøvet det før) med en skarp troværdig vision for virksomhedens fremtid. Hvis alle i ledelsen kun kigger på bundlinjen og hinanden, så brager virkeligheden forbi i digital ekspresfart, og jeres målsætninger er ikke med på vognen. Den risiko er især størst, når det går godt for virksomheden, for det er jo rart at tælle penge og have det hyggeligt i ledergruppen.

2. Færre regler og mere passion. Vi skal pålægge os selv færre regler og restriktioner for hvordan god ledelse skal udøves. Her mener jeg ikke, at det skal være ren lovløshed, men rigtig mange virksomheder har enten selv eller i kraft at politiske beslutninger pålagt deres ledere alt for mange begrænsninger og anvisninger på, hvordan ledelse skal udøves. Herhjemme gælder det lige fra tillidsreformer for offentlige ledere til det hav af ledelsesprincipper og personaleregler, som alle større private virksomheder pålægger deres ledere.  Konsekvensen er, at vi får en masse administratorer (amerikanerne kalder dem managers) og ingen ledere (leaders). Uden en vis grad frihed i ledelsesrummet så kvæles kreativitet, risikovillighed og passion hos enhver chef. Så når vi møder et talent ud i lederskab, skal vi lade være med at trælbinde hende/ham i regler om, hvad en leder kan, skal, må gøre 24-7.  Det skal der skrues ned for, hvis vi ikke skal kvæle den frihed til at præge, forandre og skabe, der skal og bør være drivkraften for enhver leder. Både når det gælder virksomhedens udvikling og forløsningen af den enkelte medarbejders potentiale.

Hvordan vi styrer virksomheden internt og eksternt, og hvordan vi deler viden med omverden vil forandre sig. Her har vi brug for ledere verden over med passion og vision– ikke administratorer af et hav af begrænsninger, fordi virksomheder frygter omverdens reaktion på deres ledelsesadfærd.

Om Niels Henriksen

Niels Henriksen

Kommentaren er skrevet til Børsen Ledelse, hvor den blev publiceret den 13. august 2015.

Niels Henriksen er rådgivningschef hos Lederne i Team Ledelse. Han er ansvarlig for sparring og karriererådgivning af ledere.

Niels Henriksen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og Master of public administration fra Copenhagen Business School.