Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Din chef skal ikke være din far eller mor

28. august 2015

Verdens største lederkonference, Academy of Management, blev afholdt 7. til 13. august i Vancouver. I den forbindelse beskriver Niels Henriksen, rådgivningschef hos Lederne, hvordan lederskab og forældreskab kan supplere hinanden.

Jeg hører tit fra ledere – og ikke altid med et smil på læben – at de er trætte af skulle være far eller mor for deres medarbejdere, som kommer med alle mulige personlige udfordringer og private gøremål, som påvirker deres arbejdsindsats. Det omvendte kan jo også være tilfældet: At din chef i sin iver efter at få dig passet ind i teamet taler til dig som din mor eller far gjorde en gang. De fleste vil nok have sig frabedt begge situationer, men hvad nu hvis de faktiske erfaringer og kompetencer fra både forældreskab og lederskab kan supplere og berige hinanden?

Du skal give retning, mål, rammer og incitamenter, for at dit barn lykkes i livet. Og er det ikke også det, vi skal gøre som ledere?

Niels Henriksen, rådgivningschef hos Lederne

På årets Academy of Management, verdens største ledelseskonference, afholdt d. 7.-13. august 2015 i Vancouver, mødte jeg en gruppe internationale ledelsesforskere (bl.a. professor Kim S. Cameron, ophavsmand til Positive Leadership og Competing Values Leadership), som har arbejdet med sammenhængen mellem forældreskab og lederskab. De har trukket en række resultater og erfaringer frem, der peger på, at vores første erfaringer med at udøve lederskab (eller mangel på) sker i relationen forældre-barn, og den i en del tilfælde får betydning for, hvilke ledelsesformer vi lykkes med. Samtidigt kan de registrere en kulturel og social afsmitning, om end ikke bevidst, mellem udviklingen af forældreroller og lederroller.

Lederskab findes i familien

Ser man på industrisamfundet med taylorismens optik, var chefen den alfaderlige leder, der tegnede verden og gav instrukser til sine medarbejdere. I dagens globale netværkssamfund, hvor humanismen har holdt sit indtog på ledelsesgangene, skal den gode chef være en meningsskabende, empatisk leder, der gennem dialog og involvering får medarbejdere motiveret. Kan du genkende nogle af de dyder og kompetencer, som forældre? Der er vist ikke længere mange familier, hvor far/mor er "chef" 24-7, børneopdragelse består af at udstikke ordrer, og ungerne er afskåret fra at netværke på digitale medier.

Så snart du træder ind i forældrerollen træder du ind i en form for lederskab. Du skal give retning, mål, rammer og incitamenter, for at dit barn lykkes i livet. Og er det ikke også det, vi skal gøre som ledere? Omend i en anden kontekst og i et andet sprog, men alligevel i en gensidigt forpligtende relation, som skal skabe værdi for begge parter.

Hvilke incitamenter og sanktioner bruger du i ledelsen af medarbejdere, og hvilke har du brugt i udviklingen af dine børn?

Niels Henriksen, rådgivningschef hos Lederne

Jeg slår ikke til lyd for, at du skal behandle dine medarbejdere 1:1 som dine ansatte eller køre dit hjem som en arbejdsplads med leantavler og personalemøder. Men prøv at se, hvilket mind-set du har som chef, når du står i ledelsesdilemmaer, f.eks. når en medarbejder skal motiveres til en svær eller træls opgave? Hvilken form for kommunikation vælger du? Hvilke incitamenter og sanktioner bruger du i ledelsen af medarbejdere, og hvilke har du brugt i udviklingen af dine børn?

Jeg synes, der er to gode grunde til ikke bare at se forældreskab versus lederskab som en kuriøs forskerniche.

Læring i lederskab og forældreskab

I disse år er der meget berettiget fokus på begrebet work-life-balance. Hvordan vi – ikke mindst som ledere – får vores professionelle karriere til at spille bæredygtigt sammen med et familieliv, hvor vores egne og omverdens forventninger er urimeligt høje. I stedet for at se de to verdener, familielivet og arbejdslivet, som konfliktfyldte modsætninger, så prøv at være bevidst om, at erfaringer og kompetencer fra de to livsverdener kan udvikle og berige hinanden. De praksiserfaringer, du henter som forælder, kan mange gange også overføres til dit lederjob. Det gælder generel personaleledelse og situationsbestemt ledelse – fordi ingen medarbejdere er helt ens, lige som børn heller ikke er. Tilsvarende kan italesættelse af sammenhængen mellem forældreskab og lederskab gøre det klart for dig, hvornår du netop ikke skal blande de to verdener sammen til gene for din arbejdsplads og din familie.

LÆS OGSÅ: Få åbnet døren ind til ledelsesrummet

Ledertalenter kan også have en familie

Hvorfor er idealet, at vores karriere skal køre på skinner, vi skal have en MBA, være chef og have en velfungerende familie, inden vi bliver 30 år? Uddannelsessystemet og vores biologiske ur styrer en del af vejen til det første job og forældreskab, men ikke resten af din karriere. Hvis en virksomhed nu sagde, at en vigtig kvalifikation som leder også var forældreskabet. Eller hvis adgang til ledertalentprogrammer forudsatte, at nyudnævnte chefer havde haft tid til at få børn. Så var du måske 38+, inden du blev chef første gang, og så havde du stadig et kvart århundrede tilbage på arbejdsmarkedet med både tid til en MBA og en vej mod direktørstolen. Tænk sig, hvis vi fik flere stadig unge, men mere livserfarne chefer. Ledere som gennem forældreskab har prøvet at få planlægning, logistik, forandringer og relationel kommunikation til at spille sammen. En del af det kan ikke læres på universiteter og business schools, en af de bedste lærepladser er familien, hvad enten den er en kernemodel eller en sammenbragt flok.

Om Niels Henriksen

Niels Henriksen

Kommentaren er skrevet til Børsen Ledelse, hvor den blev publiceret den 28. august 2015.

Niels Henriksen er rådgivningschef hos Lederne i Team Ledelse. Han er ansvarlig for sparring og karriererådgivning af ledere.

Niels Henriksen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og Master of public administration fra Copenhagen Business School.