Men mens selve indholdet i udspillet er positivt, er der desværre et vigtigt tema, som regeringen slet ikke tager hul på i udspillet.
Det er den systemfejl i den offentlige sektor, som betyder, at ledernes overenskomster og aftaler typisk forhandles af de samme faglige organisationer, som også forhandler for ledernes medarbejdere.
Eksempelvis er de fleste skoleledere medlemmer af Danmarks Lærerforening ligesom lærerne, og forvaltningschefen kan være medlem af Djøf, ligesom mange af hendes medarbejdere er det.
LÆS OGSÅ: Lederne skal styre den kunstige intelligens
Og hvad er så problemet i det - alle har vel ret til at være medlem af de foreninger, de vil?
Det har de naturligvis, men lederne har et særligt ansvar og en særlig loyalitet over for deres arbejdsgiver, og det kan skabe interessekonflikter, når deres løn og arbejdsvilkår forhandles af de samme organisationer, som varetager medarbejdernes interesser.
Det har man for længst taget konsekvensen af på det private arbejdsmarked, hvor lederne helt tilbage fra septemberforliget i 1899 har haft en uafhængig position på det danske arbejdsmarked, som konkret er udmøntet i lederaftalen mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Ledernes Hovedorganisation.
Derfor bør det være et væsentligt element i regeringens og Folketingets ambitioner om at skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor, at de offentlige ledere bør sikres en uafhængig position i den danske model på det offentlige arbejdsmarked.
Det vil sikre, at alle de dygtige offentlige ledere får mere ledelsesrum til at lede efter de mål, som udstikkes fra kommunalbestyrelser, regionsråd og Folketinget.
