Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Ledige stillinger

Lederne søger ambitiøs student med lyst til analyse af arbejdsmarkedet og dansk økonomi

Ledernes politiske afdeling søger en ambitiøs student, som læser en økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse.

Lederne er Danmarks største organisation for ledere, iværksætter og særligt betroede medarbejdere. Du vil blive en del af Politik og Presseafdelingen i Lederne, som har ansvaret for at varetage Ledernes politiske interessevaretagelse. Vi er 15 ambitiøse kolleger og vi er kendetegnet ved en dynamisk og uhøjtideligt kultur, hvor forskning, analyser og opfindsomhed inddrages på lige fod i opgaveløsningen.


Hvad skal du arbejde med
Dit analytiske arbejde vil være med til at danne grundlaget for Ledernes politiske interessevaretagelse. Der vil være faste opgaver med at sikre løbende overblik over arbejdsmarkedspolitiske og samfundsmæssige nøgletal og nye opgaver, der ofte udspringer af den politiske debat.

Du vil skulle arbejde med gængse offentlige databaser, ligesom en stor del af arbejdet omfatter registerbaserede analyser, bl.a. på baggrund af Beskæftigelsesministeriets register for overførselsmodtagere, DREAM. Du vil også skulle arbejde med Ledernes egen løn- og konjunkturstatistik. Der vil endvidere være mulighed for at bidrage til formidlingen af resultaterne, både i korte analysenotater og som led i større projekter.

Dit arbejde her i Lederne vil derfor være meget relevant for dit studie. 

Om dig
Vi forventer, at du:
• Er systematisk, grundig og kan bevare overblikket
• Har flair for tal, samt en interesse for at arbejde med Powerpoint, Excel og SAS
• Har analytisk blik og gode formuleringsevner
• Har team-ånd og evne til at samarbejde
• Har lyst til at arbejde i en politisk organisation
• Er minimum to år inde i studiet og har minimum halvandet år tilbage

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er som udgangspunkt 15-20 timer om ugen. Arbejdstid og dage aftales nærmere, men vi er generelt fleksible, ligesom der tages hensyn til eksamenslæsning.

Vil du vide mere om jobbet
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe eller skrive til Sekretariatschef Berit Toft Fihl på telefon 24 28 24 53 eller på mail til btf@lho.dk.

Er du interesseret
Send en kort ansøgning og dit CV via vores HR-system senest den 15. december 2017 kl.12.00. Tiltrædelse snarest muligt.

Send din ansøgning

 

 

Billedet viser en mand og kvinde, der taler sammen i et kontormiljø

Her bor vi

Følg Lederne på Sociale medier