Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Ledige stillinger

Microsoft dynamics CRM-udvikler til Ledernes Hovedorganisation

Danmarks største lederorganisation søger en udvikler med stærkt drive til vores Microsoft Dynamics CRM platform som betjener medlemmer og ansatte. Har du overblikket og evnerne til at omsætte kundens forretningsønsker og krav til integrerede, dynamiske og brugervenlige forretningsapplikationer, baseret på Microsoft Dynamics CRM – så er du måske vores nye medarbejder?

Om jobbet
Du bliver medlem af et lille, ambitiøst og voksende team af udviklere, arkitekter og integratorer i en IT-organisation, som understøtter forretningen i alle aspekter vedrørende analyse, design, udvikling og implementering. Teamet er en del af IT-afdelingen, hvor vi har ansvaret for forvaltning og videreudvikling af de fælles administrative systemer hos Lederne. Som CRM udvikler hos Lederne har du bl.a. følgende opgaver:


  • Udvikling af nye CRM løsninger samt videreudvikling på eksisterende løsninger

  • Bidrage med design indenfor andre udviklingsområder

  • Deltage i kravspecifikationsarbejde med kunderne og projektledere

  • Holde dig opdateret om udvikling inden for CRM og relaterede teknologier

  • Support på udviklede løsninger

  • Sparring med arkitekter og systemledere ift. udvikling og design af løsningen

  • Indgå i teams med deltagelse af teammedlemmer indenfor andre fagområder

  • Medvirke til forbedring af udviklingsmetoder

  • Sparring med andre udviklere såvel indenfor CRM som .NET generelt
     

Om dig
Du brænder for at udvikle smarte IT-løsninger og følge med i og anvende de nyeste teknologier. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye og ukendte opgaver. Du er alsidig og fleksibel og har et ønske om at lære og bidrage i teamet. Du er motiveret af ansvar og trives godt i en organisation, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling.

Vi forestiller os, at du har en længerevarende it-faglig uddannelse som datalog, datamatiker eller anden relevant uddannelse. Du brænder for udvikling i MS CRM og føler dig hjemme i Microsoft-universet. Derudover lægger vi vægt på følgende faglige kvalifikationer og erfaring:

  • Du har praktisk erfaring med udvikling i og konfigurering af Dynamics CRM

  • Du har praktisk erfaring med .NET-platformen generelt og specifikt C#

  • Du har praktisk erfaring med Custom Workflows og Plugins

  • Du har praktisk erfaring med paralleludvikling og strukturerede metoder i sourcekodestyring

Yderligere erfaring inden for nedenstående områder, er et plus:

  • Du har erfaring med MS SQL Server

  • Du har erfaring med ASP.NET MVC

  • Du har erfaring med JavaScript

  • Du har erfaring med SCRUM og Kanban

  • Du har erfaring med ITIL


Desuden lægger vi vægt på at du har følgende personlige kvalifikationer:

  • Du har gode kommunikative evner i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere

  • Du er forretningsorienteret og kan indgå i kundedialog

  • Du er udadvendt, løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner

  • Du er pligtopfyldende og kvalitetsbevidst

  • Du har gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaverne

  • Du har en god personlig robusthed og evner at bevare roen – også når det går stærkt


Vi tilbyder
Ledernes IT afdeling er en spændende arbejdsplads i en god udvikling. Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job hvor du selv har gode muligheder for at påvirke dine omgivelser. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på et godt humør. Det er en organisation, hvor der udvises respekt for den enkelte medarbejder, hvor vi går efter at spille hinanden gode. Du får gode muligheder for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – og der vil blive stillet krav til din personlige og faglige udvikling. Du får ligeledes mulighed for løbende at videreuddanne dig. Du får individuel løn efter kvalifikationer, syv ugers ferie, 38 timers arbejdsuge inkl. frokost, pensionsordning, fri parkering og andre personalegoder.

Sådan kommer du videre
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor. Vi vurderer ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til jobbet så er du velkommen til at kontakte IT chef John Schmidt enten via mail: jos@lederne.dk eller 2969 0160.

Send din ansøgning her

Billedet viser en mand og kvinde, der taler sammen i et kontormiljø

Her bor vi

Følg Lederne på Sociale medier