Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Årsberetninger

Beretning for Lederne 2014

Resumé:
LEDERNE OG DEN SELVSTÆNDIGE LEDER

Af formand Svend Askær

Er der forskel på det at være ansat leder og det at være leder med egen virksomhed? Spørgsmålet har været debatteret livligt i Lederne de seneste måneder og er hovedtema på årets generalforsamling. Derfor som indledning til årets beretning formandens refleksioner herom.
 
Den ansatte leder er lønmodtager på lige fod med de medarbejdere, hun har ansvaret for, og underlagt de samme regler og retningslinjer, der gælder for de ansatte i virksomheden. Den selvstændige leder er
arbejdsgiver med retten til at fastlægge de regler og retningslinjer, hun mener, skal være gældende i virksomheden.

Med ejerskabet følger retten til selv at bestemme uden at være underlagt andre. En ret som naturligvis er attraktiv for mange, og som mange føler sig tiltrukket af. Et stort hurra for det. For der er brug for rigtig mange mennesker i Danmark, der gerne vil være selvstændige. Mennesker, der er parate til at satse hus og hjem på at realisere en drøm og skabe en virksomhed.

Får man succes med satsningen og får virksomheden til at vokse, vil man på et tidspunkt, når virksomheden bliver stor nok, få behov for og råd til at ansatte en leder. På det tidspunkt bliver det synligt, at det at være ansat leder er noget andet end at være leder med egen virksomhed.

Et eksempel: For nogle år siden deltog jeg i en forhandling på en virksomhed, som var kendt for en lidt hårdhændet personalepolitik. Selv arbejdsgiverforeningen indrømmede, at virksomhedens behandling af deres ledere ikke var i overensstemmelse med ånden i lederaftalen. På et tidspunkt i forhandlingerne sagde jeg: ”Hvorfor fjerner man ikke bare direktøren, det er jo helt urimeligt, at man kan gøre det, han gør?”. Arbejdsgiverforeningens repræsentant så overbærende på mig og sagde: ”Ansatte direktører kan man fyre, det kan ikke lade sig gøre med hovedaktionæren.”
 
Det er i al sin enkelthed forskellen mellem det at være ansat leder og det at være selvstændig leder.

Vi skal stå sammen, når det handler om at tale ledelse, og når vi skal have andre til at forstå, hvor vigtig god ledelse er. Ligesom vi skal stå sammen, når politikere vil begrænse ledelsesrummet, eller traditionelle lønmodtagerorganisationer tror, at rammer for ledelse skal aftales ved kollektive forhandlinger. Men det fællesskab – uanset, hvor stærk det er – kan aldrig komme til at udviske, at der er en helt grundlæggende forskel mellem det at være ansat leder og det at være selvstændig leder. Uden den forskel havde der aldrig været brug for Lederne.
 
Hele vores eksistens bygger på den forskel. Derfor er tiden kommet til at etablere en særskilt forening for selvstændige ledere.

Se hele beretningen som e-paper

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback