Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Årsberetninger

Beretning for Lederne 2012

Resumé

Af formand Svend Askær

Strategien – en fælles succes
Den skriftlige beretning for 2012 er til forskel fra de sidste mange år bygget op, så den følger vores strategiplan. Nu er det jo ikke sådan, at en aktivitet i løbet af året nødvendigvis kun vedrører ét strategiemne, nærmest tværtimod. Meget ofte kan en indsats henføres til mindst to strategiområder, så derfor bliver det nogen gange et valg, om en aktivitet er placeret under det ene eller andet strategiområde; men det viser jo bare, at vores strategiplan hænger sammen.

Ledernes strategiplan hænger ikke bare sammen, den virker også i praksis. Vores resultater taler deres tydelige  sprog. 2012 har været et godt år i Lederne.

Som formand har jeg gennem årene mange gange fået stillet det spørgsmål: "Hvad har været den vigtigste begivenhed i det forgangne år?" De sidste to år har det været fantastisk let at besvare spørgsmålet. I 2011 var det, da vi rundede 100.000 medlemmer, og her i 2012 har det så ubetinget været ibrugtagningen af det nye medlemssystem Modulus og selvbetjeningsområdet på Ledernes hjemmeside Mit Lederne.

Når det er så let for mig at besvare spørgsmålet for 2012, hænger det naturligvis sammen med, at Modulus og Mit Lederne er snævert forbundet med medlemmernes brug af vores kerneydelser. Og at en fortsat succesrig anvendelse og udvikling af Modulus og Mit Lederne er vigtige forudsætninger for en fortsat udvikling og forbedring af serviceringen af vores medlemmer.

Det, der til gengæld er svært år efter år, er at skulle prioritere, hvad der skal med, og hvad der skal udelades, når årets beretning skal skrives. Den begrænsede plads, der er til rådighed, kan aldrig yde fuld retfærdighed til den indsats, der er ydet i Lederne i det forgangne år, men sådan er det jo.

Så kære læser, hvis du savner et eller andet, så er det ikke nødvendigvis udtryk for, vi ikke har beskæftiget os med det.

God læsning!

Læs hele beretningen for Lederne 2012 (pdf)

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback