Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Dine fordele

Som medlem af Lederne har du adgang til en masse fordele.

Dine fordele afhænger af, om du er medlem af Ledernes A-kasse, Ledernes organisation eller begge dele. 

Læs mere om dine fordele

Dagpenge og lønsikring

Med et medlemskab af Ledernes A-kasse er du sikret dagpenge, hvis du mister dit job. Du er også sikret professionel hjælp til at komme i arbejde igen og muligheden for at tegne en attraktiv lønsikring, som kan redde din økonomi, hvis uheldet er ude. 

A-kasse
Med sine mere end 109.000 medlemmer er det en af landets største og samtidig en af de billigste a-kasser på markedet. Herudover er Ledernes A-kasse blandt de bedste til at få ledige medlemmer i arbejde igen. Bliver du ledig, har A-kassen en række tilbud, som du frivilligt og efter behov kan benytte dig af. Du kan blandt andet få sparringssamtaler og deltage i faglige workshops og webinarer. Tilbuddene kan benyttes både i opsigelses- og ledighedsperioden.    

Et medlemskab af Ledernes A-kasse giver dig mulighed for:

  • Dagpenge
  • Feriedagpenge
  • Orlovsydelser
  • Efteruddannelsesstøtte
  • Efterløn

Læs mere om efterlønsordningen

Ledernes Tillægsforsikring
17.918 kr. om måneden i dagpenge før skat er ikke nødvendigvis nok til at dække alle faste udgifter. Derfor tilbyder vi dig at tegne en lønsikring.

Ledernes lønsikring er en af de bedste og billigste på markedet. Samtidig giver vi dig mulighed for selv at sammensætte din lønsikring, så den passer til lige netop dig og din families behov. Det er således op til dig, hvor meget du vil have udbetalt (dog maks. 90 procent af din løn), hvornår du vil have den første udbetaling, og hvor længe udbetalingen skal fortsætte. Ledernes Tillægsforsikring udbydes i samarbejde AmTrust.

Læs mere om Ledernes Tillægsforsikring

Juridisk rådgivning på 24 timer

Juridisk rådgivning fra os betyder færre problemer for dig. Som medlem af Lederne har du fra dag ét vores stærke hold af jurister i ryggen. Vi dækker alle de situationer, du kan havne i arbejdsmæssigt – hvad enten du får nyt job, har en uoverensstemmelse med din arbejdsgiver eller bliver opsagt, så kan du få rådgivning af vores jurister.

24-timers service   
Som noget helt unikt tilbyder vi 24 timers svargaranti på juridiske problemstillinger og andre rådgivningsspørgsmål vedrørende din ansættelse. Det betyder for eksempel, at hvis du får nyt job, så ser vores jurister din kontrakt igennem inden for 24 timer. Vi tjekker for eksempel klausuler, ferie og alt det med småt, så du ved, hvad du skriver under på.

Det samme gælder, hvis du bliver opsagt. Så snart du har din opsigelse i hånden, sender du den til os. Så ser vi den igennem inden for 24 timer – så kan du føle dig sikker på, at dine rettigheder bliver overholdt, og din fratrædelsesgodtgørelse lever op til reglerne.

Samtidig vurderer vores jurister, om der er juridisk grundlag for at forfølge sagen, og bliver det nødvendigt, fører vi din retssag uden omkostninger for dig – så langt det giver mening. 

Specialister i lederkontrakter
Med mere end 100.000 medlemmer og mange års erfaring er Lederne eksperter i lederkontrakter. Vores jurister ved derfor om nogen, hvad de skal kigge efter i en kontrakt – de kender faldgrupperne og ved, hvad der er vigtigt at få med. De ved også, hvad man skal være særligt opmærksom på, og hvor uoverensstemmelserne oftest opstår.  

Karriererådgivning

Det er væsentligt for os, at du får den karriere, du drømmer om. Hvad enten du er opsagt, jagter nye udfordringer eller er i tvivl om, om du er på rette hylde, så tilbyder vi dig individuel sparring med en karriererådgiver. Vores professionelle karriererådgivere ved, hvad det kræver at lande et lederjob og kan hjælpe dig med alt fra den første kompetenceafklaring til den afgørende forberedelse inden en jobsamtale. Kort sagt hjælper vi dig med at kortlægge og opfylde dine karrieredrømme.

Afklaring
Det er afgørende for din jobsøgning og karriere, at du er bevidst om dine faglige og personlige kompetencer. Vi hjælper dig med at kortlægge dine kompetencer og sætte ord på din viden og færdigheder. Sammen finder vi ud af, hvad der motiverer og engagerer dig, og du får en strategi for, hvordan du kan realisere dine karrieremæssige mål.

Jobsøgning
Første skridt på vejen mod et nyt job er en god ansøgning og et godt CV. Vi guider dig til at skrive en ansøgning, der bliver læst, og opstille et professionelt CV. Står du over for en jobsamtale, klæder vi dig på til samtalen og sikrer, at du føler dig klar til opgaven.

Læs mere om karriererådgivning

Lederrådgivning

Hos Lederne sidder vi klar til at hjælpe dig, når du møder ledelsesmæssige udfordringer på jobbet. Hvad enten du står over for en vanskelig samtale eller er i tvivl om håndteringen af et projekt, så kan du få personlig sparring af en professionel ledelsesrådgiver. Det gælder også, hvis du oplever problemer i forhold til stress og trivsel – hos enten dig selv eller dine medarbejdere. Vi kalder det LederSparring® – en sparring tager udgangspunkt i din konkrete situation, og målet er altid at finde den helt rigtige løsning for lige netop dig.

Du kan for eksempel få hjælp hos LederSparring® hvis du: 

  • er bange for, at enten du eller en medarbejder er ved at gå ned med stress.
  • har en konflikt med en chef, kollega eller medarbejder.
  • har en medarbejder, der ikke performer.
  • oplever, at en chef eller medarbejder kritiserer din ledelsesstil.
  • … og i mange mange andre situationer.

Eksperter i ledelse
Med over 100 års erfaring på CV’et og mere end 109.000 medlemmer i organisationen har vi hos Lederne et både bredt og specialiseret kendskab til ledere og ledelse. Vi kender alt til de situationer, du som leder kan havne i, og vi ved, hvad der skal til for at løse de konflikter og udfordringer, du møder i lederjobbet.

Læs mere om lederrådgivning

Lønrådgivning

Som medlem af Lederne kan du få individuel rådgivning fra en af vores professionelle lønrådgivere. Hvad enten du skal forhandle løn i forbindelse med et nyt job eller skal til den årlige lønforhandling, så hjælper vi dig med at få mest mulig ud af situationen. Vi rådgiver dig om lønniveau og frynsegoder og giver dig sparring til de psykologiske aspekter, der spiller en rolle, når du forhandler løn.

Vi ved, hvad du er værd
Med kendskab til mere end 100.000 leders lønniveau har vores rådgivere et solidt grundlag for at hjælpe dig med at sætte et realistisk mål og finde argumenterne for, at du skal have mere i løn. Sammen taler I om processen, lægger en taktik og udarbejder en køreplan for, hvordan du opnår et tilfredsstillende resultat.

Inden selve lønforhandlingen gennemgår du sammen med rådgiveren metoder til, hvordan du bedst fremfører dine argumenter. Du får også mulighed for at øve din strategi, spørgsmål og svar sammen med rådgiveren.

Ledernes lønstatistik
Som medlem har du fri adgang til Ledernes Lønstatistik. Et godt redskab når du har brug for at kende din markedsværdi. Når du ved, hvad du er værd, og hvad andre med samme baggrund som dig får i løn, er du bedre stillet til din næste lønforhandling.

Læs mere om lønrådgivning

Netværk

Som medlem af Lederne har du adgang til LederNetværk® – Danmarks største netværk for ledere. Uanset hvilken branche du tilhører, og hvor du er i din lederkarriere, så får du gennem LederNetværk® unikke kontakter og professionelle relationer, der gavner din karriere og udvikler dig som leder. Sparring med andre ledere giver dig nye perspektiver på ledelse og adgang til nye redskaber og viden, som du kan bruge i din dagligdag som leder.

Et fagligt og professionelt forum
Det kan nemt koste 15-20.000 kr. at være medlem af et professionelt netværk for ledere. Når du er medlem af Lederne kan du gratis benytte dig af LederNetværk®. I vores netværk møder du ledere på alle niveauer og fra mange forskellige brancher. Netværkene er fordelt over hele landet og dækker en lang række ledelsesfaglige emner. Fælles for alle netværksgrupperne er, at samtlige deltagere er ledere i deres daglige virke, og at grupperne har ledelse som fagligt omdrejningspunkt.

Læs mere om LederNetværk®

Rabat på kurser

Kurser og uddannelse målrettet ledere
Når du vil opdatere, udvikle eller vedligeholde dine kompetencer, har vi den helt rigtige uddannelse til dig. Hos Ledernes KompetenceCenter får du kurser og uddannelser målrettet dig, der er eller gerne vil være leder.  Som medlem får du oven i købet rabat på dine kurser og uddannelser.

Læs mere om Ledernes KompetenceCenter

Viden om ledelse

Som medlem af Lederne holder vi dig skarp og ajour, så du kan blive ved med at udvikle dig som leder. Vi holder dig opdateret på ledelsesfronten og giver dig en række muligheder for at blive klogere på dig selv som leder. Gennem Ledelse i Dag og vores forskellige nyhedsbreve kan du løbende holde dig ajour med udvikling og trends fra lederverdenen. Vi afholder desuden løbende konferencer, som sætter ledelse set fra forskellige perspektiver på dagsordenen. 

Læs mere

Forsikring og pension

Privatforsikringer
Som medlem af Lederne kan du tegne en bred vifte af privatforsikringer med rabat. Erfaringerne viser, at du kan spare op til 30 % i forhold til de normale priser, når du samler mindst 3 forsikringer hos vores forsikringspartner Gjensidige.  

  • Spar optil 30 % og få 250 kr. i onlinerabat
  • God dækning hvis skaden skulle opstå
  • Skifter du til os, sørger vi for alt det praktiske ved flytning af dine forsikringer

Læs mere om Ledernes privatforsikringer

Ledernes Helbredssikring
Ledernes Helbredssikring er et supplement til den offentlige sygesikring og træder til, når du har behov for ekstra hjælp til hurtig behandling. Forsikringen sikrer dig adgang til hurtig undersøgelse og behandling, hvis du bliver syg eller har géner efter en ulykke. Forsikringen udbydes i samarbejde med PFA.

  • En stærk og konkurrencedygtig sundhedsforsikring
  • Få hurtigt adgang undersøgelse og behandling
  • Børn under 21 år er automatisk dækket

Læs mere om Ledernes Helbredssikring

Ledernes Ulykkesforsikring
Med en heltidssulykkesforsikring er du sikret, hvis du kommer ud for en ulykke, ligegyldigt om ulykken sker i arbejdstiden eller i fritiden. Forsikringen dækker i hele verden og kan tegnes, uden at du behøver at afgive helbredsoplysninger. Ledernes Ulykkesforsikring inkluderer Strakserstatning og udbydes i samarbejde med Danrisk/AIG til en meget konkurrencedygtig pris.

  • Dækker i hele verden både i arbejds- og fritiden
  • Tegnes uden afgivelse af helbredsoplysninger
  • Inklusiv Strakserstatning

Læs mere om Ledernes Ulykkesforsikring

LederPension®
Med LederPension® får du en individuel pensionsordning, som du kan udvide og tilpasse, så den passer til dig og din families behov for opsparing og forsikring. LederPension® kan anvendes både som arbejdsmarkedspension og som privat pensionsordning. LederPension® udbydes i samarbejde med PFA, og er både for privatansatte og offentligt ansatte ledere.

  • Et af markedets stærkeste pensionstilbud
  • Individuel pensionsordning
  • Tilpasset dine behov for opsparing og forsikring

Læs mere om LederPension®

Anbefal og få gratis kontingent

Hver gang du hjælper os med at få et nyt medlem, får du som tak for hjælpen tre måneders gratis organisationskontingent (værdi op til 517 kr.). Lige nu får du også et lod i konkurrencen om et gavekort til Silvan på 25.000 kroner, hver gang du anbefaler.

Anbefal Lederne

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt Lederne

Send

Tak for din feedback