Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Til dig, der allerede er medlem

Som medlem af Lederne er du sikret en lang række medlemsfordele og et billigt kontingent.

Vi tilbyder dig målrettet og professionel hjælp, når du skal videre i karrieren, eller hvis du har brug for rådgivning. Her kan du få indblik i, hvad dit medlemskab indeholder, og hvordan du kan foretage ændringer eller komme i kontakt med os.

Fortæl mig mere

Post til dig

Når vi sender post til dig fra Lederne eller A-kassen LH, sker det digitalt. Posten lander i din personlige postkasse på Mit Lederne, og hvis du registrerer din mailadresse derinde, kan vi sørge for, at du får en mail, hver gang der er post til dig. 

Se postRegistrér din mail

Login til hjemmesiden

Når du skal se post, tjekke eller rette dine personlige oplysninger, skal du altid logge ind på Mit Lederne. Du kan enten bruge NemID, eller du kan oprette et Personligt Login til Mit Lederne, så du ikke behøver at bruge NemID, hver gang du skal logge på. Det er et enkelt login, hvor du bruger din e-mailadresse som brugernavn samt en selvvalgt adgangskode.

Opret Personligt Login

Dit medlemskab

Du kan vælge at være med i Lederne og A-kassen LH, eller du kan være medlem af en af de to organisationer. Hvis du vælger at være med i begge, får du 104 kroner om måneden i rabat.

Se dit medlemskab

Nyhedsbreve

Lederne sender nyhedsbrev ud til alle medlemmer. Derudover har du mulighed for at til-/framelde dig en række andre nyhedsbreve som eksempelvis Ledelse i Dag inde på Mit Lederne.

Se oversigt over nyhedsbreve

Kontingent

Lederne har Danmarks laveste kontingent for både fagorganisation og a-kasse. Samlet betaler du 521,33 kroner per måned, hvis du er medlem begge steder. Vælger du kun at være med i A-kassen LH koster det 455 kroner om måneden, mens organisationen koster 172,33 kroner per måned.

Dit kontingent opkræves kvartalsvis. Der kan gå op til fire uger, fra du er indmeldt, til du modtager den første opkrævning. Hvis du bliver meldt ind i sidste halvdel af et kvartal, kan din første opkrævning afvige fra normalen. Det skyldes, at du både skal betale for den resterende del af det aktuelle kvartal samt for det kommende kvartal. Herefter vil din opkrævning altid kun være for et kvartal ad gangen. 

Se dine opkrævninger på Mit Lederne 


Prissammenligning
Se, hvad du sparer ved at være medlem af Lederne frem for andre fagforeninger og a-kasser.

Se prissammenligning

Tilmeld betalingsservice
Du kan betale dit kontingent via Betalingsservice. Du skal bare registrere det i dine oplysninger på Mit Lederne.

Tilmeld dig her 

Har du spørgsmål til dit kontingent?

Kontingentfritagelse
Hvis du bliver studerende eller er ledig og har opbrugt din ret til dagpenge, kan du søge om at blive fritaget fra kontingentbetaling og stadig forblive medlem af Lederne.

Udfyld ansøgning

                         

Forsikringer

Som medlem af Lederne har du adgang til en række attraktive forsikringsprodukter. Når du har dine forsikringer via Lederne, har du mulighed for at se/ændre din dækning på visse af forsikringerne på Mit Lederne. Andre af forsikringerne er tilknyttet selvbetjening hos vores samarbejdspartner.

Se alle forsikringer

Få overblik over dine forsikringer på Mit Lederne

Medlemsfordele

Lederne er Danmarks største lederorganisation med over 100.000 medlemmer. Vi arbejder hele tiden på at kunne servicere vores medlemmer på et højt niveau med målrettede ydelser og stærke produkter.

Du har mulighed for at sikre din økonomiske tryghed med en lønsikring, og vi tilbyder juridisk rådgivning, når du får en ny kontrakt, eller hvis du bliver opsagt. Vi har også arbejdsløshedsforsikring via A-kassen, attraktive forsikringer og meget mere. Vi tilbyder personlig sparring, guides til personlig udvikling, lønstatistik og klar besked om dine rettigheder. 

Læs mere om medlemsfordele

Efterløn

Du kan tilmelde dig efterlønsordningen via A-kassen LH indtil du fylder 30 år. Efterlønsbidraget er i 2016 på 495 kr. pr. måned, hvis du er fuldtidsforsikret og 355 kr., hvis du er deltidsforsikret. Beløbet er det samme, uanset hvilken a-kasse, du er medlem af, og beløbet er fradragsberettiget. 

Læs mere om efterløn

Tilmeld dig efterlønsordningen

Frameld dig efterlønsordningen

Udmeldelse

Ønsker du at melde dig ud? Der kan være mange forskellige årsager til, at du overvejer at melde dig ud. Måske kan vi tilbyde dig et alternativ, så du slipper for besværet med at skifte organisation og a-kasse.

Er du ikke længere leder?
Hvis du har fået nyt job uden ledelsesansvar og er ansat som funktionær på individuel kontrakt, kan du nemt flytte fra Lederne og blive medlem af vores søsterorganisation PRO på samme attraktive vilkår som du kender fra Lederne. PRO er faglig organisation for funktionærer, der ikke er ansat på overenskomst og som derfor selv forhandler løn og vilkår.

Se mere om PRO på Pro-org.dk

Er du blevet selvstændig?
Hvis du har taget springet og er blevet selvstændig, kan du nemt flytte fra Lederne og blive medlem af vores søsterorganisation Virksom på samme gode vilkår, som du kender fra Lederne. Virksom er faglig organisation udelukkende for selvstændige og har en lang række services og produkter målrettet dig, der har din egen virksomhed.
Se mere om Virksom på Virksom.dk  
Skal du til at studere?
Som studerende kan du søge om at få kontingentfritagelse i Lederne og bevare dit medlemskab.

Udfyld ansøgning

Har du opbrugt din ret til dagpenge?
Hvis du er ledig og har opbrugt din ret til dagpenge, kan du søge om kontingentfritagelse i Lederne og alligevel bevare dit medlemskab.

Udfyld ansøgning


Flytter du til udlandet?
Hvis du flytter til udlandet i en periode, kan du godt bevare din tilknytning til Lederne. Vi anbefaler, at du kontakter os og hører nærmere, da en flytning til udlandet også kan have betydning for eksempelvis din ret til dagpenge og/eller efterløn på sigt.

Læs mere om udlandsophold


Andre årsager?

Vi stræber altid efter at imødekomme vores medlemmers behov og have de rette produkter på hylderne. Vi vil derfor altid gerne høre feedback ved udmeldelser, så vi kan se, om der er ting, vi skal justere på. Du er altid velkommen til at ringe til os på 3283 3283. Vi sidder klar ved telefonerne kl. 8-17 (fredag kl. 8-16).

Udfyld udmeldelsesblanket

Kontakt os

Du er altid velkommen til at kontakte os enten på telefon eller ved at skrive. Ring til os på 3283 3283. Vi sidder klar ved telefonerne kl. 8-17 (fredag kl. 8-16).

Skriv til os
Vi svarer inden for 24 timer på hverdage. Du kontakter os via en formular her på hjemmesiden afhængig af, hvad du har brug for at kontakte os om.

Skriv til os