Trivselssparring

Er du alt for presset i din hverdag som leder, og mærker du tegn på stress? Få hjælp til at forebygge og håndtere stress med en trivselssparring fra en af vores erfarne ledelsesrådgivere.

Vores rådgivere står klar til at hjælpe dig. De rådgiver og giver dig gode råd og værktøjer til at forebygge og håndtere stress.

Du kan bl.a. få hjælp til:

  • Hvad du kan gøre, hvis du føler dig stresset

  • Hvordan du bliver opmærksom på symptomer og tegn på stress

  • Hvordan du kan prioritere eller uddelegere opgaver, hvis der er for mange

  • Hvis du sygemeldes eller er raskmeldt og skal tilbage til dit job

  • Hvordan du hjælper en stressramt medarbejder eller kollega

 

Bestil trivselssparring

Få en sparring med en af vores erfarne rådgivere.

Sparringen foregår over telefonen eller Skype og tager mellem en halv og en hel time.

 

Guides og værktøjer til stress og trivsel

Forebyg og reducer stress hos dine medarbejdere

Stressede medarbejdere

Få viden og værktøjer til at tage hånd om dit teams trivsel og til at forebygge og håndtere stressede medarbejdere.

Gode råd, viden og værktøjer til din trivsel

Stress hos dig selv

Hvad kan du gøre, hvis du føler dig stresset, og hvilke symptomer og tegn på stress skal du være opmærksom på?

Sådan spotter du stress

Psykolog og phd. Malene Friis Andersen giver hendes ekspertråd til, hvad du skal være opmærksom på i forhold til at spotte stress, og hvordan du tager den første samtale med en stresset medarbejder. 

Sådan spotter du stress

Genskab balancen hos dig selv

Se erhvervspsykolog Pernille Rasmussens ekspertråd til, hvad du skal holde øje med hos dig selv i forhold til at spotte stress i tide. Hun giver også gode råd til, hvad du skal gøre for at genoprette balancen, hvis du føler dig presset.

Spot stress og genskab balancen hos dig selv

Mød ledelsesrådgivere – dine sparringspartnere

Michael Uhrenholt

Teamchef og Ledelsesrådgiver, Michael Uhrenholt

Michael Uhrenholt har beskæftiget sig med forretningsdrift og ledelse af medarbejdere og mellemledere gennem flere år inden for blandt andet detailbranchen og undervisningssektoren. Michael Uhrenholt har en diplomlederuddannelse og en systemisk leder- og konsulentuddannelse samt uddannet facilitator- og procesleder. Michael er i gang med en certificering som coach.

Lise Kruse Madsen

Rådgivningskonsulent, Lise Kruse Madsen

Lise Kruse Madsen har beskæftiget sig med HR, trivsel og stresshåndtering i en stor del af sit arbejdsliv. Lise Kruse Madsen er uddannet stressvejleder og netop blevet færdig som Mindjuice coach. Hun har løbende efteruddannet sig inden for blandt andet HR, erhvervspsykologi, samtaler og rådgivning.

Bjarne Henning Jensen

Ledelsesrådgiver, Bjarne Henning Jensen

Bjarne Henning Jensen har beskæftiget sig med forretningsdrift og ledelse på afdelings-, direktions- og koncernniveau samt i bestyrelser, og har de seneste år særligt haft fokus på opstarts- og vækstvirksomheder. Bjarne Henning Jensen er uddannet civilingeniør, ph.d. og HD og har gennemgået leder- og bestyrelsesuddannelse.

Janne Elsted

Ledelsesrådgiver, Janne Elsted

Janne Elsted har en lederuddannelse som officer fra Flyvevåbnet, og har mere end 20 års erfaring som leder indenfor såvel den offentlige som den private sektor med primær beskæftigelse inden for teknik, logistik og IT-branchen i Danmark og i Norden.

Carsten Hejbøl Jensen

Ledelsesrådgiver, Carsten Hejbøl Jensen

Carsten Hejbøl Jensen har beskæftiget sig med virksomhedsudvikling og ledelse i både større og mindre virksomheder. Carsten har 20 års erfaring indenfor iværksættervirksomhed og udvikling af mennesker, livslang erfaring i mental træning og restitution og en baggrund som ICF-certificeret erhvervs- og stresscoach samt åndedrætsterapeut.

Lene Juul

Ledelsesrådgiver, Lene Juul

Lene Juul har beskæftiget sig med ledelse, udvikling af forretningsområder, organisationer og mennesker hele sit arbejdsliv. Lene Juul er uddannet ingeniør, har en Master i Organisationspsykologi, har taget lederudviklingsforløbet Stifinderprogrammet samt den strategiske del af Ingeniørernes Lederuddannelse (EMBA).

flemming

Ledelsesrådgiver, Flemming Andersen

Flemming Andersen har arbejdet med rekruttering, ledelse, ledersparring, trivsel og udvikling af mennesker og organisationer hele sit arbejdsliv. Han har mange års erfaring som HR-chef i private virksomheder.Flemming Andersen er uddannet cand. merc., og har gennemgået et lederudviklingsforløb hos Stifinder A/S og taget en systematisk lederuddannelse.

Birgitte A

Ledelsesrådgiver, Birgitte Alstrøm

Birgitte Alstrøm har mange års erfaring som leder af digitale udviklingsafdelinger og -projekter for både store danske og internationale virksomheder samt små og mellemstore iværksættervirksomheder. Birgitte Alstrøm har en HD 2. del i afsætning og har gennemgået flere lederuddannelser. Birgitte er internationalt certificeret i NLP, personlig branding, social branding og business modelling samt uddannet facilitator.