Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Debatindlæg: Få styr på sommerpåklædningen

23. juli 2016

Igennem mit arbejde som butikschef og afdelingsformand for Lederne har jeg flere gange mødt kollegaer, som har fundet det nødvendigt at give påtaler, fordi medarbejdere går for sommerligt klædt.

Debatindlæg af afdelingsformand Villy Helmer Jørgensen i Sjællandske den 23. juli 2016.

Det undrer mig ærlig talt, at det er nødvendigt, fordi det bør være en selvfølge, at man ved, hvordan man må gå klædt, når man er på arbejde

Det vigtigste er ikke, om medarbejdere får lov at gå på arbejde i sandaler eller ej, men at alle medarbejdere ved præcis, hvad de må tage ud af klædeskabet, inden de tager på arbejde.

Villy Helmer Jørgensen, afdelingsformand Lederne Vestsjælland

For nyligt udarbejdede vi hos Lederne en undersøgelse i samarbejde medanalyseinstituttet YouGov, som viser, at 49 procent af de danske ledere har givet påtaler til medarbejdere en eller flere gange for at bære upassende sommertøj.

Undersøgelsen viste samtidig, at kun 42 procent af de danske virksomheder har enten nedskrevne eller uskrevne regler for påklædning.

Manglende regler
Jeg tror, at det høje antal påtaler skyldes de manglende regler. Virksomhederne bør opsætte retningslinjer, som kan guide medarbejderne til, at vælge det rigtige tøj i klædeskabet på en varm sommermorgen. Den gode leder forhindrer netop den slags situationer i at opstå ved at skabe gennemsigtige regler, som alle medarbejdere kender og forstår. Retningslinjerne skal afspejle den enkelte virksomhedstype, kultur og medarbejdernes eventuelle kundekontakt.

Alle bør vide det
Det vigtigste er ikke, om medarbejdere får lov at gå på arbejde i sandaler eller ej, men at alle medarbejdere ved præcis, hvad de må tage ud af klædeskabet, inden de tager på arbejde.

Jeg vil opfordre regionens ledere til at gå i dialog med deres medarbejdere og udforme en dresscode. En dresscode gør det nemmere for alle og vil forebygge konflikter mellem ledere og medarbejdere,fordi ledere vil blive fri for at agere dommer over, hvornår medarbejdere går lidt for sommerligt klædt.