Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Tag dit ansvar – og skab trivsel på arbejdspladsen!

12. marts 2019

Et godt arbejdsmiljø tager udgangspunkt i ansvar og lederskab - og det bedste afsæt for at tage ansvar og gøre en forskel i forhold til stress og trivsel er at tage udgangspunkt i dig selv.

På konferencen sætter vi fokus på, hvordan du spotter og håndterer stress – både hos dig selv og andre. Samtidig får du svar på, hvad du konkret kan gøre for at undgå, at stress udvikler sig til sygemeldinger. Udover eksperternes input får du en række anvendelige og brugbare værktøjer, som du kan tage med hjem og bruge med det samme.

Efter konferencen er du klædt bedre på til at håndtere stress, opnå større trivsel i organisationen og fastholdelse af medarbejder. Vi slutter dagen af med fælles debat under overskriften ”Tag ansvar!”.

Sammen stiller vi skarpt på, hvordan ledere og andre med ansvar for arbejdsmiljø kan gå forrest i arbejdet med at håndtere stress og skabe trivsel på arbejdspladsen.

Tre stærke indlæg

Britta Olsson

Britta
Arbejdsmiljørådgiver, førende stressbehandler og forfatter til bogen ”Det handler om balance – fokus på stress og selvværd”.

Forstå stress, tag ved lære og undgå den
Britta tager dig med bag om stress og sætter fokus på, hvordan du kan tage ansvar og sikre din egen drivkraft. Med udgangspunkt i sin egen erfaring samt kundeerfaringer fra 10 års arbejde fortæller hun om stressens natur, hvad den betyder, og hvordan den udvikler sig. Oplægget sikrer, at du får konkret viden og værktøjer med hjem.

Lone Østergaard

Lone

Arbejdsmiljørådgiver og fysioterapeut med speciale i stillesiddende adfærd. Står bag konceptet #SLIPSTOLEN.

Bevæg dig – og få fysiologien på din side
Vidste du, at det at sidde stille både er sin egen risikofaktor og en stress-respons i sig selv? Lone stiller skarpt på hverdagsbevægelser og variation i arbejdsdagen. Du får den simple formel, der sikrer, at vi holder energien oppe og dermed skaber øget trivsel og produktivitet. Bevægelser hver dag – hele dagen - bidrager også til at slukke for uhensigtsmæssige reaktioner på stress.

Jane Borre

Janne
Excellent HR og ledelsesrådgiver, underviser og foredragsholder

Fra fravær til nærvær og fastholdelse
Hvordan får du vendt jeres sygepolitik til en fastholdelsespolitik, som har fokus på nærvær overfor den stressramte og virksomhedens bundlinje.

Få konkrete bud og værktøjer til løsninger der er til gavn for den syge selv, virksomheden og samfundet.

Program

  • Velkomst
  • Britta Olsson – Stress af! Se på verden med nye øjne
  • Lones Østergaard – Lyt til din krop – hvad mon den har at sige?
  • Pause – kaffe og kage
  • Jane Borre – Fra fravær til nærvær og fastholdelse
  • Fælles debat – Tag ansvar for stress og trivsel!
  • Afrunding