Mit Lederne

Nyheder

Pressemeddelelse: Sydjyske ledere har fået landets højeste lønstigninger

12. december 2019

Lederne i Sydjylland har fået en gennemsnitlig lønstigning på 3,2 procent det seneste år. Det er højere end for ledere i alle andre landsdele.

Det har været et rigtig godt år for de privatansatte ledere i det sydjyske område. Ikke blot har virksomhederne generelt haft et godt år, men lederne har også selv fået fine lønstigninger. Den nye lønstatistik fra den faglige organisation Lederne viser, at de sydjyske lederes løn i gennemsnit er steget med 3,2 procent fra september 2018 til september 2019. Og det er en højere stigning end for ledere i alle andre områder af landet.

Den gennemsnitlige lønstigning for lederne på landsplan var til sammenligning 2,6 procent i perioden, og for alle lønmodtagere var den på 2,5 procent. Lederne i Sydjylland har samtidig fået en solid reallønsstigning på 2,7 procent, da forbrugerpriserne kun steg med en halv procent i samme periode.

Formanden for Ledernes afdeling i Sydvestjylland, Lars Møldrup, glæder sig over de flotte lønstigninger til lederne i det sydjyske område.

- De pæne lønstigninger er jo ikke bare positivt for lederne selv, men fortæller også en mere overordnet historie om, at det generelt går godt for erhvervslivet i vores område. Den udvikling har de enkelte ledere selvfølgelig en væsentlig andel i, og derfor er det også helt naturligt, at de bliver belønnet med en lønstigning, siger Lars Møldrup.

I kroner og øre tjente de sydjyske ledere i gennemsnit 57.471 kroner inklusiv pension i september 2019, hvilket er knap 2.500 lavere end landsgennemsnittet. Det er kun lederne i hovedstadsområdet og Nord- og Østsjælland, som tjener mere end gennemsnittet på landsplan.

 

Løn og lønstigninger til ledere i den private sektor fordelt efter virksomhedens beliggenhed

 

Gennemsnit, september 2019

Stigning

Nedre kvartil

Median

Øvre kvartil

90% fraktil

2018-2019

København og omegn

65.611

2,6%

47.200

60.000

76.030

98.300

Nord- og Østsjælland

61.788

2,7%

45.000

56.000

69.999

93.300

Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Bornholm

53.130

2,7%

39.800

48.817

62.500

77.845

Fyn m. øer

55.226

2,1%

40.000

50.000

64.000

79.884

Sydjylland*

57.471

3,2%

42.863

53.000

66.700

85.000

Østjylland

57.993

2,2%

42.705

52.960

66.700

85.751

Vestjylland

55.567

2,5%

42.000

51.000

63.720

80.000

Nordjylland

53.710

2,8%

40.008

48.000

61.530

78.900

Hele Landet

59.865

2,6%

43.500

54.585

70.000

90.000

* Omfatter kommunerne Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle og Aabenraa.

Note: Tallene er bruttolønninger inkl. pension og evt. andre løndele.

Kilde: Undersøgelse gennemført af analysebureauet YouGov for Lederne blandt 10.997 privatansatte ledere.

Kontaktoplysninger

Lars Møldrup
Afdelingsformand
Lederne Sydvestjylland
Tlf. 2948 4054
E-mail lars.moeldrup@lederne.dk 



Morten Bonde Pedersen
Pressekonsulent
Lederne
Tlf. 2948 4086
E-mail mpe@lederne.dk