Grib ind - godt kollegaskab uden mobning

03. maj 2018

Godt kollegaskab er et effektivt værn mod mobning på arbejdspladsen, bl.a. fordi gode kollegaer reagerer, når de oplever en situation, der kan udvikle sig til mobning.

12 % af alle danskere på arbejdsmarkedet har oplevet at være udsat for mobning i løbet af et år, viser tal fra NFA.
Hvad kan ledere, arbejdsmiljøgrupper og -repræsentanter samt MED konkret gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt kollegaskab uden mobning?

Kom og hør Eva Gemzøe Mikkelsen, erhvervspsykolog, forsker og ph.d. i mobning på arbejdspladsen. Hun deler viden om mobning på arbejdspladsen og giver et indblik i det velafprøvede dialogværktøj ”Grib Ind - godt kollegaskab uden mobning”.

Værktøjet giver en trin-for-trin vejledning i at drive en forebyggende dialogproces i organisationen, som sætter fokus på vidnernes rolle i situationer med mobning.

Det får du med hjem:

  • Viden om mobning og konflikt på arbejdspladsen
  • Praktisk og erfaringsbaseret vejledning og gode råd til at køre en forebyggende dialogproces i jeres organisation
  • Smagsprøver på film og dialogprocesser fra værktøjet ”Grib ind – godt kollegaskab uden mobning”. Find det hele her.