Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Fra usund til sund arbejdspladskultur

21. marts 2019

“Culture eats strategy for breakfast” er et citat, der har vundet indpas blandt mange virksomhedsledere. En sund og god arbejdspladskultur er vigtig for medarbejdernes trivsel og i sidste ende for virksomhedens succes. Men hvordan kan vi få øje på noget, der er så diffust? Og hvordan kan vi skabe positive kulturændringer i organisationen?

En usund kultur i organisationen kan være årsag til både lav produktivitet, dårlig trivsel, mobning, stress, sygefravær og opsigelser.

Freelancekonsulent, Nadia El-Gendi, deler ved dette arrangement ud af sin mangeårige erfaring med arbejdspladskultur. Lær at se, hvem der har indflydelse på kulturen, hvordan I kan synliggøre den, og hvordan I kan arbejde hen mod en sundere arbejdspladskultur.

I løbet af formiddagen får du svar på:

  • Hvad er arbejdspladskultur?
  • Hvordan spotter du en usund kultur?
  • Hvordan kan kultur italesættes, så den gøres synligt?
  • Hvordan er man som leder medskaber af kultur?
  • Hvad kan du gøre for at ændre en usund kultur til en sund kultur?

Arrangementet vil bestå af oplæg, øvelser og refleksionspauser, så du går derfra med konkrete redskaber til at kunne gøre en forskel, uanset din formelle position i hierarkiet.