Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Vil du være med i et LederNetværk®?

08. november 2018

Torsdag den 8. november 2018 kl. 17.00 sætter vi fokus på LederNetværk®  Du kan deltage i eksisterende netværk - eller være med til at sætte helt nye netværk i søen.

Som medlem af Lederne har du mulighed for at mødes med andre ledere og være med til at udvikle dig selv og andre til at blive endnu bedre. Det kunne være:

  • Udvide dit lederperspektiv
  • Løfte dine kompetencer
  • Skabe værdifulde relationer

I får i løbet af aftenen:

  • Kort introduktion til Ledernes Netværkskoncept
  • Gode råd om at være i et netværk
  • En kort introduktion til eksisterende netværk
  • Hjælp til at komme videre og få aftalt hvad der videre skal ske.

Vi sætter fokus på følgende netværk og temaer:

Generel ledelse
Netværket tager typisk udgangspunkt i den enkeltes udfordringer inden for ledelse, eksempelvis forandringsledelse, personlig udvikling, medarbejderudvikling, påvirkning af beslutninger og andre ledelses - og relationsmæssige udfordringer. I denne type netværk er der med den rette åbenhed gode muligheder for at alle kan bidrage og få udbytte.
Her er der mulighed for at deltage i et eksisterende netværk eller etablere et nyt netværk.

Human Resource Management
Fokus på HR’s rolle i organisationen, hvordan kan HR bidrage. Men også fokus på rent praktisk HR – såsom rekrutteringsprocesser, onboarding, talentudvikling, aflønningssystemer, leder- og medarbejderudvikling. Der kræves her indsigt i HR og åbenhed om udfordringer og resultater.
Her er der mulighed for at deltage i et eksisterende netværk eller etablere et nyt netværk.

Strategi og organisationsudvikling
Inspiration kan hentes mange steder- lige fra klassisk strategiudvikling over udvikling af koncepter eller nye produkter til udvikling af en agil organisation. Emnerne kan spænde vidt, så interesse for de mange aspekter og åbenhed overfor indspil fra alle netværkdeltagerne er en forudsætning for succes
Her er der tale om et nyt netværk.

Digitalisering
Fokus er eksempelvis på disruption, kunstig intelligens, robotter etc. men også en praktisk tilgang til emnet, hvordan kan digitalisering være med til at gøre arbejdsprocesser mere effektive og øge kvaliteten. For at alle i netværket kan få et godt udbytte kræves en vis erfaring i at arbejde med digitalisering – og en vis åbenhed om de udfordringer man står overfor.
Igen et nyt netværk.

Når du tilmelder dig, bedes du angive hvilket netværk, du gerne vil være deltage i.
Brænder du for et netværk med et helt andet tema end de nævnte, så kan du også oplyse om det i tilmeldingen.

 

 

Lidt om LederNetværk®

netvaerk

 

LederNetværk® er selvkørende og selvudviklende og hviler derfor i høj grad på medlemmernes bidrag, engagement og ressourcer. Bidrag er afgørende for at der skabes udbytte og dermed for, at netværket bliver en succes.

Alle netværksgrupper i LederNetværk® ledes af en netværksleder, som har det overordnede ansvar for gruppens ledelse og udvikling.
Er du interesseret i at blive netværksleder, kan du forvente sparring fra vores netværkskonsulenter og du vil modtage en "værktøjskasse" til netværksledelse.