Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Debatindlæg: Frivilligt arbejde sender stærkt signal

30. maj 2017

Frivilligt arbejde er en berigelse for den enkelte. Man skaber værdi for sit lokalsamfund og får et bredere syn på sine omgivelser.

Debatindlæg af afdelingsformand for Lederne Storstrømmen Helle Bjerregaard Andresen i Folketidende d. 30. maj 2017

Jeg har altid beundret mennesker, der lægger liv og sjæl i andet end deres arbejde. Derfor gør det mig også stolt at læse i en ny undersøgelse fra Lederne, at 34 procent af lederne på Lolland, Falster og Sydsjælland er frivillige ved siden af deres almindelige jobs, mens 19 procent på et tidspunkt har været det.

At være frivillig kan for mig at se være alt lige fra at besidde tunge tillidshverv, være frivillig fodboldtræner, besøgsven eller medlem af skolebestyrelsen på sine børns skole. Frivilligt arbejde er en berigelse for den enkelte. Man skaber værdi for sit lokalsamfund og får et bredere syn på sine omgivelser. Men som arbejdsgiversynes jeg også, at det er et plus, når ansøgeren er engageret i frivilligt arbejde.

Det er jeg ikke ene om. Ifølge undersøgelsen, der er baseret på svar fra 221 lokale ledere, så angiver flere end hver tredje leder i Storstrømmen, 36 procent, at det ”i nogen” eller ”i høj” grad bliver tillagt positiv betydning, at ansøgeren erengageret i frivilligt arbejde. Fagligheden kommer naturligvis i første række, når jeg skal ansætte, men igennem frivilligt arbejde senderman et stærkt signal til arbejdsgiverom, at man er et engageret menneske.

Det viser, at man er udadvendt og interesserer sig for andre mennesker, og at man gerne vil bidrage og påtage et ekstra ansvar. Det er fantastisk for vores del af landet, at det frivillige engagementer så stort, og derfor ser jeg også frem til at diskutere frivillighed i TagAnsvar-butikken i Nykøbing Falster i dag tirsdag 30. maj.