VINDERTEAMETS DNA

Leder, sæt diversiteten i spil og skab bedre resultater


For at fremtidens organisationer kan blive konkurrencedygtige, er der behov for, at ledere kan tage bredt funderede beslutninger, da opgaverne bliver mere komplekse og globalt orienterede. For at lederen kan få de bedste forudsætninger for dette, er det vigtigt at kunne tiltrække de bedste profiler og opbygge et team præget af forskellige forståelser, kompetencer og tilgange til opgaverne. 

På konferencen stilles der skarpt på, hvilke styrker men også udfordringer, der kan forekomme ved teams præget af høj diversitet. Herudover får du indblik i konkrete erfaringer fra en organisation, som har arbejdet målrettet med at øge diversiteten hos dem. Afslutningsvis får du værktøjer til, hvordan du som inkluderende leder kan arbejde med dig selv og dit team.


Oplægsholderne 

Marianne Siig Egelund, Lederne, Konferencetour

Marianne Egelund Siig 
Strategic Leadership & Diversity Consultant

Marianne har 20 års ledelseserfaring, bl.a. som direktør for et nordisk konsulentfirma og leder i Nordea med bl.a. ansvaret for Diversity and Inclusion. Hun har i flere år blogget for Berlingske Business og Point of View International om ledelse og diversitet. Ifølge Marianne har du alt at vinde i en ligestillet, mangfoldig og inkluderende organisation. 

 

Jens Romundstad, Lederne, Konferencetour

Jens Romundstad
HR-direktør Coop Danmark og modtager af CSR People Ærespris

En kulørt fortid som TV-personligheden Biker Jens, står i stærk kontrast til Jens’ virke i dag som bestyrelsesmedlem og topleder i detailbranchen. Som modtager af CSR People Ærespris er Jens måske Danmarks skarpeste til at få bl.a. handicappede og socialt udsatte til at blive en succes på arbejdsmarkedet. Men hvordan lykkes man med at skabe solstrålehistorier gennem CSR i en benhård forretningsverden?

 

Stine Bosse

Stine Bosse
Dansk erhvervsleder og prof. bestyrelsesmedlem 

At lede er i princippet at kunne håndtere forskellighed og få de mennesker, man leder til at være den bedste udgave af sig selv. 
Det betyder ikke, at alle altid skal være på toppen, men at gruppen / holdet / organisationen fungerer sammen på et højt niveau. 
Forskellighed er en kilde til inspiration, innovation, forbedret konkurrenceevne og stærke resultater.  For at få dette til at ske, foldes ledelse ud på nye måder i 2020 og det kræver helt nye greb. 

Program

  • 08.00: Registrering og morgenkaffe 
  • 8.30-8.45: Velkomst
  • 8.45-9.35: Marianne Egelund Siig
  • 9.35-9.45: Pause
  • 9.45-10.35: Stine Bosse
  • 10.35-10.45: Pause
  • 10.45-11.35: Jens Romundstad
  • 11.35-11.45: Afslutning
  • 11.45 – 12.30: Frokost