Mit Lederne

Arrangementer

Udsolgt - Trivselsbestemt ledelse og reduktion af sygefravær

26. november 2019

Chefkonsulent i Hartmanns, Lene Eriknauer, introducerer Trivselsbestemt Ledelse og fortæller om erfaringerne med at bruge det til at styrke forandringskapacitet og håndtere samt forebygge sygefravær.

hartmannsHvordan spotter du som leder tegn på stress og manglende trivsel blandt dine medarbejdere? Har du indblik i individuelle og kollektive trivsels- og belastningsfaktorer og ved, hvor du skal fokusere din indsats? Hvad er egentlig sammenhængen mellem trivsel og forandringskapacitet i jeres organisation? Lene Eriknauer vil fortælle om erfaringerne med Trivselsbestemt Ledelse, og om hvordan vi med enkle redskaber kan opbygge sunde arbejdspladser ved at styrke ressourcer og tillid i relationerne mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere. Desuden får du som leder indsigt i, hvor og hvordan du kan gribe ind i tide og undgå, at belastninger dræner forandringskapacitet og udvikler sig til konflikter og sygefravær. .

Go’Morgenmøder med fokus på fremtidens ledelse, trivsel og stress

Lederne Storstrømmen og Hartmanns er sammen værter for tre Go’Morgenmøder i efteråret 2019 med spændende temaer på programmet. Målet er at inspirere og dele viden om fremtidens ledelse, trivsel og stress med kunder, medlemmer og andre interesserede:

Datoer, temaer og oplægsholdere for de tre møder er følgende:

19. september 2019: Fremtidens ledelse – Hartmanns administrerende direktør Anne-Mette Ravn fortæller om ledelse i et arbejdsmarked i konstant forandring, nye kompetencer, generationer og krav til lederen.
22. oktober 2019: Culture eats stress for breakfast - Chefpsykolog i Hartmanns, Louise Dinesen fortæller om relationers betydning for stress og fremtidens lederskab af kultur.
26. november: Trivselsbestemt ledelse og reduktion af sygefravær – Chefkonsulent i Hartmanns, Lene Eriknauer, introducerer Trivselsbestemt Ledelse og deler erfaringerne med at styrke forandringskapacitet samt håndtere og forebygge sygefravær gennem trivselsbestemt ledelse

Følg med her på hjemmesiden.