Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Introduktion til den nye ferielov

22. januar 2019

Den 1. september 2020 træder en ny ferielov i kraft, hvorved vi overgår til samtidighedsferie - altså at ferieafholdelsesmuligheden indtræder samtidig med, at ferierettigheden optjenes.

 
Ferielov
Folketingets partier har vedtaget en ny ferielov i Danmark. Loven indebærer, at der fra september 2020 indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Loven vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til i dag, hvor der kan gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjener sin ferie, til den kan afholdes. Alle lønmodtagere vil med forslaget have ret til det samme antal feriedage, som de har i dag.

Inden loven træder i kraft, bliver der indført en ”overgangsordning”, som skal sikre, at overgangen mellem den nuværende og nye ferieordning sker så smidigt som muligt.

Vi får besøg af Jørgen Pedersen og Camilla Friis Lambrecht fra Lederne, som vil holde et oplæg om strukturen i det nye feriesystem samt om overgangsordningen, som påbegyndes allerede 1. januar 2019.

Tillige vil særlige opmærksomhedspunkter ved den nye ferielov blive gennemgået.

Du kan vælge mellem at deltage på følgende tidspunkter:

Den 10. januar foregår mødet på Hotel Maribo Søpark i Maribo
Den 22. januar foregår mødet på Hotel Kirstine i Næstved.

Mødet foregår fra kl. 17.00 - 19.00 - og afsluttes med sandwich.