Pressemeddelelse: Virksomheder i Nord- og Østsjælland har de største forventer til omsætningen i 2018

20. december 2017

Ifølge en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne tegner 1. halvår af 2018 til at blive særdeles godt for erhvervslivet i Nord- og Østsjælland, både når det gælder de økonomiske nøgletal og beskæftigelsen.

Det er ikke kun på grund af den nært forestående nytårsaften, at virksomhederne i Nord- og Østsjælland kan lægge champagnen på køl. Ifølge en ny konjunkturundersøgelse fra Lederne tegner 1. halvår af 2018 nemlig til at blive særdeles godt for erhvervslivet i Nord- og Østsjælland, både når det gælder de økonomiske nøgletal og beskæftigelsen.

 

Ifølge konjunkturundersøgelsen har 75 procent af lederne på de nord- og østjyske virksomheder en forventning om, omsætningen vil stige i det næste halve år, hvilket gør Nord- og Østsjælland til den region i Danmark med mest positive forventninger til omsætning. 21 procent kalkulerer med omtrent uændret omsætning, mens kun fem procent af lederne tror, omsætningskurverne i den nord- og østsjællandske virksomhed vil vende nedad i 1. halvår af 2018.

 

Tendensen er den samme, når det gælder virksomhedernes overskud. 64 procent af lederne i Nord- og Østsjælland forventer, at overskuddet stiger i det næste halve år, mens 24 procent kalkulerer med uændret overskud. Optimismen ses også på eksportområdet. Her svarer 65 procent, at der er stigninger i vente i første halvdel af 2018.

 

I forhold til beskæftigelsen er forventningen hos majoriteten af lederne i Nord- og Østsjælland, at vi er på vej ind i et halvår med enten stigende eller uændret beskæftigelse. Blandt de 190 adspurgte lokale ledere kalkulerer 51 procent med, at det samlede antal af medarbejdere stiger det næste halve år, mens 38 procent tror, antallet af ansatte forbliver omtrent uændret. Kun 11 procent af lederne belaver sig på en nedgang i antallet af medarbejdere.

 

Afdelingsformanden for Lederne Østsjælland Jan Carlsen deler de positive forventninger til både økonomiske nøgletal og beskæftigelse i 1. halvår af 2018.

 

  • Det er nogle imponerende tal som afbilder de nord- og østsjællandske virksomheders forventninger til 2018. Jeg har indtrykket af, at der eksisterer en sund vækst, som er kommet for at blive. Nord- og Østsjælland er et vækstområde med mange gode virksomheder blandt andet inden for tech-branchen og medicinalindustrien, som begge lader sin optimisme vandre ud i området og smitter af på underleverandører og mindre virksomheder, siger Jan Carlsen.

 

Ledernes konjunkturundersøgelse er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov og baseret på svar fra 2.238 ledere, heraf 190 fra Nord- og Østsjælland. Alle er ansat på virksomheder i den private sektor. Undersøgelsen i sin helhed offentliggøres i januar 2018.

Kontaktoplysninger

Jan Carlsen
Afdelingsformand
Lederne Østsjælland
Tlf. 4632 4139
E-mail jan.carlsen@lederne.dk 

Karoline Bloch Sørensen
Pressemedarbejder
Lederne
Tlf. 3283 3436
E-mail kbs@lederne.dk