Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

DR-formand skal inspirere lokale ledere til karriereudvikling

03. september 2015

Lederne Østsjælland inviterer i efteråret til en konference, hvor lokale ledere og ledelsesinteresserede kan få inspiration og ny viden om, hvordan man udvikler eller planlægger sin lederkarriere. Konferencen finder sted torsdag den 24. september klokken 13 i Roskilde Kongres Center. På konferencen ”Karriere – udlev dine lederdrømme” kan man opleve både erfarne ledere og dygtige rådgivere dele ud af deres bedste råd til nutidens og fremtidens ledere.

Michael Christiansen er bestyrelsesformand i DR. Han vil give deltagerne ideer til at finde frem til deres personlige ledelsesstil og forklare, hvordan man styrker sine karrieremuligheder i det daglige.

Michael Christiansen og Christian Ørsted er en god kombination af to forskellige baggrunde med to meget forskellige, men kompetente og lærerige vinkler på, hvordan ledere kan arbejde mere målrettet med sig selv og sine medarbejdere

Jan Carlsen, Afdelingsformand Lederne Østsjælland

Christian Ørsted er ledelsesrådgiver og forfatter til bogen ”Livsfarlig ledelse”. På konferencen vil han vende karrierebegrebet på hovedet og hjælpe deltagerne til at træffe velovervejede og sunde beslutninger om arbejdslivet.

Afdelingsformand for Lederne Østsjælland Jan Carlsen ser frem til at få inspiration og konkrete råd og værktøjer til at præstere optimalt gennem karriereræset og finde sin personlige lederstil.

- Michael Christiansen og Christian Ørsted er en god kombination af to forskellige baggrunde med to meget forskellige, men kompetente og lærerige vinkler på, hvordan ledere kan arbejde mere målrettet med sig selv og sine medarbejdere og kompetenceudvikle på bedst mulig vis, siger Jan Carlsen.

Konferencen i Roskilde Kongres Center er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

Kontaktoplysninger

Jan Carlsen

Afdelingsformand

Lederne Østsjælland

Tlf 3070 0701

E-mail jan.carlsen@lederne.dk 

 

 

 

Camilla Schouw og Maja Brandenhoff Hansen

Pressemedarbejdere

Lederne

Tlf 3273 3443 / 3283 3436

E-mail csc@lederne.dk / mbr@lederne.dk