Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Motivation, ledelse og arketyper

29. maj 2019

Præstationskulturen og dens redskaber som målstyring, bonusprogrammer, KPI’er m.m. fylder mere og mere på vores arbejdspladser.
Men har du som leder ikke blik for, hvordan medarbejdere motiveres forskelligt, kan det underminere især de kreative og innovative medarbejderes drivkræfter og skabe alvorlig demotivation.

Vi har en tendens til at favorisere ligevægtssøgende mennesker, men som leder er du nødt til at motivere forskelligt!

 

Helle Hein fortæller i dette foredrag og workshop, hvordan de forskellige arketyper motiveres, og hvordan du leder dem, så du både udfolder deres individuelle potentiale og samtidig skaber synergi imellem de forskellige medarbejdertyper. De fire arketyper er:

 

  • Primadonnaen
  • Den ekstroverte præsentations-tripper
  • Den introverte præsentations-tripper
  • Pragmatikeren

De 4 arketyper - Helle Hein

 

Helle kommer blandt andet også ind på:

 

  • Hvad kendetegner de kreative og innovative medarbejdere?
  • Hvordan får du det bedste ud af talenterne på din arbejdsplads?
  • Hvad stiller det af krav til både det personlige lederskab og til arbejdspladskulturen?

 

Helle Hein
Helle Hedegaard Hein har en Ph.d. fra CBS og er selvstændig forsker, foredragsholder, ledelseskonsulent og forfatter. Hun fokuserer i sit arbejde på forskellige aspekter af motivation og ledelse, herunder talentudvikling, vidensarbejde og kreativitet.
 
Helle Hein er blandt andet forfatter til bøgerne "Primadonnaledelse" 2013, "Når talent forpligter" 2017 og den seneste “Ledetråde”, som udkom i 2018. Bøgerne tager ligeledes udgangspunkt i arketypemodellen, motivationsteori og forskellige ledelsesprincipper - hvoraf den seneste udgivelse er fokuseret omkring meningsskabende værdiledelse.