Kan du som leder skabe en vinderkultur og hvordan?

30. maj 2018

Foredrag og workshop om det at skabe en vinderkultur i organisationen.

Hør Peter Bredsdorff-Larsen fortælle om sine erfaringer fra elitesport, som giver både tankevækkende og indsigtsfuld inspiration til arbejdet som leder.

 

Peter Bredsdorff-Larsen

 

Udvikling af vinderkultur kræver konstant fokus på alle komponenter, som vi kan styre og påvirke.

 

I topsport evalueres lederen og teamet knivskarpt på evnen til at levere resultater. Forudsætningen for at lykkes er en dagligdag med et kontinuerligt fokus på de præstationer, som medarbejderne og teamet leverer. Selv flotte sejre giver anledning til at undersøge og interessere sig for det, der virker.

Målet er, at alle skal gøre mere af det, som de gør allerbedst. Med denne tilgang afstemmes og trænes organisationen i detaljen og i at udvikle de indsatser og den adfærd, som giver toppræstationer i dagligdagen, og som skaber en langtidsholdbar vinderkultur.

 

Peter Bredsdorff-Larsen har som cheftræner for danske klubhold flere gange vundet danmarksmesterskabet – senest med Bjerringbro-Silkeborg, ligesom han igennem en 10-årig periode fungerede som assisterende landstræner for herrelandsholdet i håndbold.

Peter har endvidere erfaring som konsulent og som leder i erhvervslivet og har senest taget en Master i organisatorisk læring og coaching ved Ålborg Universitet.