Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Lær Grafisk Facilitering - Sæt billeder på dine budskaber, og inspirer dit publikum!

03. marts 2018

Graffas

Du lærer at omsætte ”kedeligt” stof til spændende præsentationer ved hjælp af kreative virkemidler, såsom symboler og tegninger. De fleste mennesker tror ikke de kan tegne, men du vil via en enkel tegneteknik opleve at din visuelle formidling får et betydeligt løft.

Grafisk og kreativ facilitering

Lær at sætte billeder på dine budskaber med inspirerende tegninger, symboler og grafiske virkemidler. Metoderne kan bruges ved workshops, møder, undervisning og andre processer der skal skabe overblik og engagement.
Indhold

  • Brug grafiske virkemidler som rammer, pile og symboler
  • Skriv en professionel præsentationsskrift
  • Tegn helt enkelt – personer, objekter og processer
  • Bevidst brug af farver
  • Komposition og balance
  • Inspiration til at omsætte faglige begreber til tegnede billeder og symboler
  • Inspiration og teknikker til at udvikle flotte og rammende flipovers og præsentationer på whiteboard

Form

Workshoppen sætter gang i dine kreative sider og er samtidig meget konkret. Mange praktiske øvelser hvor du også arbejder med at visualisere deres eget stofområde.
Du får underviserens bog ”Præsentationer det fænger – visuelle virkemidler”, et sæt særlige skrive/tegnepenne samt supplerende materiale – herunder adgang til 400 af underviserens illustrationer.

Underviser

Konsulent, illustrator og grafisk facilitator Claus Bekker Jensen, Visuel Vision. Medforfatter til flere bøger om formidling – blandt andet bøgerne ”Præsentationer der fænger”.


Program

09.00: Registrering og morgenmad

09.15: Velkomst v. Hans Lassen Christensen fra Lederne Nordsjælland

09.20: Gennemgang af/mål/program V/Claus Bekker Jensen

  • Præsentationsskrift
    En stram præsentationsskrift (håndskrift) kan medvirke til at gøre en præsentation både professionel og personlig.
  • Grafiske virkemidler
    Ved hjælp af enkle grafiske virkemidler – bokse, pile og symboler m.m. kan der skabes et visuelt overblik, der gør det komplekse enklere og forståeligt.
  • Hjernen er fantastisk
    Ved at udnytte den højre hjernehalvdel skabes hurtigere forståelse – og så
    huskes budskabet. Samtidig åbner den højre hjernehalvdel for vores kreativitet og
    modet til at kaste sig ud i tegneriet.
  • Tegn – helt enkelt
    Det er heldigvis kun en myte, når mange mennesker tror de ikke kan tegne. Her lærer du en enkel og effektfuld tegneteknik, der kan bruges i mange situationer, herunder spontant i formidlings-situationen. Der arbejdes med tegning af personer, objekter, processer m.m.

12.15: Frokost

13.00: Fængende flipovers (øvelse med efterfølgende fernisering).

  • Det grafiske udtryk
    Hvordan budskabet understøttes ved valg af farver, teksttyper, grafik. 
  • Brug af whiteboard og dynamiske skilte

14.15: Kaffepause

14.30: Brug af wallpapers (store vægkort) i forskellige situationer (øvelse)

16.00: Afslutning