Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Pressemeddelelse: Festivalchef giver midt- og vestjyske ledere værktøjer til god ledelse

07. april 2016

Som leder er den vigtigste opgave at lede medarbejderne.  Derfor vil Lederne Midt-Nord på en konference give konkrete og anvendelige ledelsesværktøjer til god personaleledelse.

Konferencen finder sted torsdag den 28. april klokken 13 hos Kulturcenter Limfjord i Skive. På konferencen får ledere et indblik i, hvordan man bliver i stand til at skabe og fastholde en god udvikling og gode rammer for medarbejderne.

 

Henrik Rasmussen er CEO for Roskilde Festival og har været en del af festivalen i mere end 25 år. Hvordan man belønner ulønnet arbejde, samt hvad det kræver at være en god leder for nogle, der kun er ansat 14 dage om året, vil han fortælle nærmere om.

 

Daniel Baun er foredragsholder, forfatter og proceskonsulent. Han vil på konferencen give værktøjer til personaleledelse, der skaber meningsfuldt arbejde og stærke resultater. Hør hans bud på, hvordan man som leder får sine medarbejdere til at præstere bedre.

 

Konferencen hos Kulturcenter Limfjord i Skive er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne.

 

Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.

 

Indlægsholderne er udvalgt på baggrund af, at de kan formidle deres erfaringer og synspunkter på en seriøs måde, og uden at det ender som underholdning for underholdningens skyld. Personaleledelse er relevant, fordi det er noget af det vigtigste. Vi skal have styr på det interne i virksomheden, frem for bare at se på tallene på bundlinjen.

Bjarne Kragh Jensen, formand for Lederne Midt-Nord

Kontaktoplysninger

Bjarne Kragh Jensen

Afdelingsformand

Lederne Midt-Nord

Tlf. 5141 8620

E-mail bjarne.kragh.jensen@lederne.dk

Anita Clausen & Nicolai Fill

Pressemedarbejdere

Lederne

Tlf. 3273 3443 / 3283 3436

E-mail: anc@lederne.dk / nfi@lederne.dk