Lederne Kronjylland søger nye bestyrelsesmedlemmer

17. april 2018

Som leder ved du at ledelse gør en forskel - vi - i Lederne Kronjylland - arbejder for at gøre en forskel for ledere..

Vil du være til at sætte en dagsorden for ledere og ledelse - er det dig vi gerne vil mødes med.

krbest 

 

Lederne Kronjylland er en del af Lederne, som er en organisation, der tæller over 100.000 medlemmer. En organisation med fokus på at skabe de bedste vilkår for ledere, fordi god ledelse gør en forskel for os alle.

I modsætning til andre lønmodtagerorganisationer er Lederne udelukkende bemandet med professionelt personale, og her er ingen politisk ansatte tillidsfolk. Vores adelsmærke er hurtig og professionel hjælp til at bringe alle medlemmer videre uanset situationens kompleksitet.

Bestyrelsen i Kronjylland er valgt af medlemmerne, og vi er alle professionelle med en lederkarriere i den private eller den offentlige sektor. Vi arbejder for at sætte ledere og ledelse på den lokale ledelsespolitiske dagsorden.  

Vi arbejder med følgende:

• Lokal synliggørelse af Ledernes holdninger og synspunkter
• Være med til at drøfte og udvikle Ledernes politikker
• Ledelsesfaglige aktiviteter for erhvervsaktive

Alle bestyrelsesmedlemmer i Lederne brænder for ledelse og vi kan tilbyde et professionelt netværk både lokalt og på landsplan.

Vi har bestyrelsesmøde en  gang om måneden.  Vi lægger vægt på  at have det sjovt og grine sammen i en uformel tone, hvor vi også ud over det professionelle arbejde også tager os tid til hinanden.

Der tilbydes gratis bestyrelseskurser med fokus på ledelse, eksempelvis: Mødeledelse, Styrkebaseret ledelse, Disruption og  Forandringsledelse.

Vi stiller krav til dig om at være aktiv i erhvervslivet, og du skal være medlem af Lederne - eller kunne opnå medlemskab.

Bestyrelsesarbejdet er ulønnet.

 

Fakta om Lederne Kronjylland

I Lederne Kronjylland er vi ca. 4.000 medlemmer. Bestyrelsen består af en formand, næstformand, en kasserer og to til fire bestyrelsesmedlemmer. Formanden indgår i hovedbestyrelsen, som er det øverste beslutningsorgan i Lederne. Alle medlemmer af Lederne bliver automatisk medlem af en lokalafdeling. Det kan enten være den afdeling, som er nærmest bopæl eller arbejdsplads.

Se mere her:

www.lederne.dk/lokalafdelinger/lederne-kronjylland

www.lederne.dk