Sådan lander du drømmejobbet

Der er mange faktorer, der skal spille sammen, når drømmejobbet skal landes. Den gode nyhed er, at du nu får muligheden for at lære nogle af de værktøjer, hvormed du selv øger sandsynligheden for at lande drømmejobbet. 

Kom og få hands-on-input til: 

  • Hvordan bruger du dit netværk? 
  • Hvordan bliver du klarer på hvad drømmejobbet består af og hvad er dine vigtigste ”salgspointe”?
  • Hvordan forbereder du dig til og gennemfører jobsamtalen.

Det bliver et par hæsblæsende timer sammen med to professionelle konsulenter, der på forskellige måder har været med til at gøre kandidater skarpe til jobsamtalerne samt vurderet og ansat hundredevis af kandidater.

Arrangementet er gratis og foregår tirsdag den 3. November 2020 på Glostrup Parkhotel fra kl. 16.30 – 20.00. Der er ”først til mølle” og du må gerne tage en ledsager med.

Vi kommer desuden til at berøre emner som:

  • Do’s and Don’ts med eksempler fra konsulenternes oplevelser
  • Hvad er visionen/missionen for dit jobliv? 
  • Hvordan brænder du igennem med dit budskab?
  • Corona – Konsekvenser og muligheder
  • Netværk, kaffemøder og selve jobsamtalen
Alt sammen serveret af Peter Bøndergaard og May Britt Skounsø.

 

Program:

  • 16.30: Registrering 
  • 16.40: Velkomst v. Simon Pinnau fra Lederne København Vest
  • 16.45: For at score, skal du have et mål! Hvordan bliver du skarp på hvilket job du drømmer om?
  • 18.00 Pause - Sandwich
  • 18.30: Hvordan trænger du bedst igennem med dit budskab? Hvem kommunikerer du til? Hvordan kan du med fordel kommunikere?
  • 19.45: Spørgsmål og dialog
  • 20.00: Afslutning.

 

PBPeter Bøndergaard er officer uddannet og har 11 års erfaring som salgs- og eksportansvarlig. Har tidligere været rekrutteringskonsulent i Cultivator og HR chef i Egmont International og Nordisk Film. Han har rekrutteret mere end 300 medarbejdere, specialister og ledere.  Peter Bøndergaard driver I dag konsulent virksomheden Comita, der hjælper individer og organisationer gennem coaching, facilitering og rådgivning. Han har rådgivet og coachet mange medarbejdere og ledere, til hvordan de identificerer og får deres drømmejob.

MajbrittMay Britt Skounsø er partner hos Genux Executive, hvor hun arbejder med Headhunting, Outplacement og Leadership. Tidligere stiftede hun Progress-HR, som specialiserede sig i Assessment, ledersparring og rekruttering. Hendes mentor uddannelse praktiserer hun i dag for ledere hos Genux og for de MBA studerede på Niels Brock. Hun har gennemført over tusinde Assessment forløb gennem hendes karriere, som også indeholder en ansættelse i testudviklervirksomheden: People Test Systems. Hun er ligeledes stifter af IT virksomheden Trippus i Danmark og inden da var hun salgsansvarlig i Norden for Comwell hotellerne.