Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Sådan lander du drømmejobbet

22. august 2019

Der er mange faktorer, der skal spille sammen, når drømmejobbet skal landes. Den gode nyhed er, at du nu får muligheden for at lære nogle af de værktøjer, hvormed du selv øger sandsynligheden for at lande drømmejobbet.

Kom og få hands-on-input til:

  • Hvordan bruger du dit netværk?
  • Hvordan bliver du klarer på hvad drømmejobbet består af og hvad er dine vigtigste ”salgspointe”?
  • Hvordan forbereder du dig til og gennemfører jobsamtalen.
  • Det bliver et par hæsblæsende timer sammen med to professionelle konsulenter, der på forskellige måder har været med til at gøre kandidater skarpe til jobsamtalerne samt vurderet og ansat hundredevis af kandidater.

Arrangementet er gratis og foregår torsdag den 22. August 2019 på Glostrup Parkhotel fra kl. 16.30 – 20.00. Der er ”først til mølle” og du må gerne tage en ledsager med.

Vi kommer desuden til at berøre emner som:

  • Do’s and Don’ts med eksempler fra konsulenternes oplevelser
  • Hvad er visionen/missionen for dit jobliv?
  • Hvordan brænder du igennem med dit budskab?
  • Netværk, kaffemøder og selve jobsamtalen.

 

Om Peter Bøndergaard

PB

Peter Bøndergaard er officer uddannet og har 11 års erfaring som salgs- og eksportansvarlig. Har tidligere været rekrutteringskonsulent i Cultivator og HR chef i Egmont International og Nordisk Film. Han har rekrutteret mere end 300 medarbejdere, specialister og ledere. Peter Bøndergaard driver I dag konsulent virksomheden Comita, der hjælper individer og organisationer gennem coaching, facilitering og rådgivning. Han har rådgivet og coachet mange medarbejdere og ledere, til hvordan de identificerer og får deres drømmejob.

Om May Britt Skounsø

Majbritt

May Britt Skounsø er partner hos Genux Executive, hvor hun arbejder med Headhunting, Outplacement og Leadership. Tidligere stiftede hun Progress-HR, som specialiserede sig i Assessment, ledersparring og rekruttering. Hendes mentor uddannelse praktiserer hun i dag for ledere hos Genux og for de MBA studerede på Niels Brock. Hun har gennemført over tusinde Assessment forløb gennem hendes karriere, som også indeholder en ansættelse i testudviklervirksomheden: People Test Systems. Hun er ligeledes stifter af IT virksomheden Trippus i Danmark og inden da var hun salgsansvarlig i Norden for Comwell hotellerne.