Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Allan Olsen om misbrug

01. marts 2018

Allan Olsen har været ædru alkoholiker siden 1993. Han fortæller i dag åbent, gribende og levende om sit liv som både aktiv og ædru alkoholiker. Allan taler om livet og livskvalitet, om at sætte sig nye mål og hvad der gør hverdagen så fantastisk som ædru.

AllanOlsen

Allan Olsen beretter levende om sit liv fra barndommen til sin farverige karriere som landskendt skuespiller. Sideløbende udviklede han et stærkt stigende alkoholforbrug, som til sidst fik hans verden til at krakelere! Allan Olsen fortæller også om, hvordan han formåede at ændre sit liv og hvordan han tog ansvar for selv samme.

På arbejdspladsen møder vi også mennesker med misbrug. Og nogle gange skal vi som ledere kunne håndtere dette. Hvordan dette kan gøres får du mulighed for at drøfte med de øvrige deltagere efter foredraget. Chefkonsulent i Lederne Signe Tønnesen Bergmann vil facilitere drøftelsen og komme med gode råd og værktøj.

Program

kl. 16:30. Ankomst, kage, kaffe og vand

kl. 17:00. Indlæg ved Allan Olsen

kl. 18:15. Pause med sandwich

kl. 18:45. Dialog, gruppediskussion, anbefalinger ved Signe Tønnesen Bergmann