Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Pressemeddelelse: Vinderne af Tag Ansvar pris skal hyldes

06. november 2017

Ledelsestalenter fra 12 forskellige virksomheder og organisationer dyster nu om Lederne Hovedstadens Tag-Ansvar pris.

Sidste punktum i Ledernes Tag Ansvar-kampagne er nu blevet sat, og det fejrer Lederne Hovedstaden ved at hylde de talenter, som tager ansvar for andre mennesker samt stort og småt i hverdagen.

Afstemningen er nu i gang på Ledernes hjemmeside www.lederne.dk, hvor man også kan læse om de nominerede. Ved konferencen torsdag den 16. november kan man være med til at hylde ledere på alle niveauer, der i 2017 har taget ansvar og gjort en forskel inden for enten:

  • Frivillighed

  • Social ansvarlighed

  • Iværksætteri

  • Stress og trivsel

Udover kåringen af vinderne byder dagens program også på oplæg fra grundlæggeren af Universal Robots Enrico Krog Iversen, der også deltager i dagens spændende debatpanel bestående af CSR-direktør i Carlsberg Simon Hoffmeyer Boas, sekretariatschef i Red Barnet Ungdom Camilla Burgwald, chef for Strategisk Sundhed & Forebyggelse i PFA Pension Rikke Bay Haaber og Bjarne Henning Jensen, som er ledelsesrådgiver i Lederne.

Afdelingsformand for Lederne Hovedstaden Kim Kampp ser frem til en berigende dag, der både hylder ledelse og dens praktikere:

  • Tag Ansvar-prisuddelingen er skabt ud fra ønsket om at give de lokale talenter en scene at stå på. Ledelse udspringer af at tage ansvar og det er derfor vigtigt, at de nominerede ledere bliver anerkendt for deres indsats. Derudover er det vigtigt, at vise mangfoldigheden i ledelse og hvor bredt det kan favne, og det synes jeg, at vores nominerede er et godt eksempel på, siger Kim Kampp.

Arrangementet finder sted i Ledernes Mødecenter i København, Prags Boulevard 45, torsdag den 16. november klokken 16.30 – 23.00. Arrangementet er gratis og tilmelding kan ske på www.lederne.dk/tagansvarprisen

Kontaktoplysninger

Michael Monty
Pressechef
Lederne
tlf. 2428 2470
E-mail 
mmo@lederne.dk

Karoline Bloch-Sørensen

Pressemedarbejder

Lederne

Tlf. 3283 3436

E-Mail: kbs@lederne.dk