Vejen til en god Senior/55+ politik

03. maj 2018

Der bliver talt meget om det i disse år! - Hvad er en god senior/55+ politik, og hvorledes forholder man sig selv til arbejdsmarkedet som senior, og hvad er gode seniorkompetencer?

senior

 

Vi har derfor inviteret en af Danmarks førende aldersforsker og forfatter Dr. Henning Kirk, og en af de få virksomheder, som arbejder specifikt både med 50+ og 55+’erne Hans Ussing fra FirmaPlus, samt Birgit Wagner HR-Chef i en af Danmarks større entreprenør virksomheder Enemærke og Petersen, der i en årrække har udmærket sig med en god og succesfuld senior politik til at fortælle om dette.

Henning Kirk starter aftenen med at dele ud af sin store viden om alderdom, hjernen og seniorpolitik, hvilket han i 2014 modtog Dansk Ældreråd hæderspris for. I en hans indlæg, som bygger på den nyeste viden indenfor hjerneforskning og psykologi,  kommer han blandt andet til at berøre, hvorfor det det er essentielt at slå fast at modne medarbejdere ikke kun skal lukke huller, de skal derimod bruges bredt i hele organisationen, fordi de modsat yngre medarbejdere har seniorkompetencer. Kompetencer, der udmøntes i en række efterspurgte begreber såsom erfaring, ekspertise, overblik, pålidelighed, stabilitet og en stor emotionel intelligens.

Hans Ussing, FirmaPlus vil dele sin viden om fordelene ved at ledelsen tager udfordringen op, med at implementerer en god og aktiv 55+ politik, som kan være med til at tiltrække, fastholde og udvikle 55+’erne, og yderligere mindske udfordringen med mangel på kvalificeret arbejdskraft. Den demografiske udvikling forstærker problemet i takt med, at de store efterkrigsårgange går på pension. Allerede nu er der brancher, som mangler kvalificeret arbejdskraft og må sige nej til flere ordre. Det er også almindelig kendt, at personer over 55 år har svært ved at få job, hvis de bliver ledige. Der er stadig mange virksomheder, som ikke er opmærksomme på at der blandt seniorer findes mange dygtige og kompetente medarbejdere og ledere, som kan arbejde mange år endnu.

Birgit Wagner HR-Chef, byder herefter velkommen fra en af landet større entreprenør virksomheder Enemærke og Petersen, der kommer og fortæller om, hvorledes de arbejder med en succesfuld senior politik. Der har resulteret i nogle fantastiske medarbejdere, resultater og tiltag som eksempelvis 2 årlige seniorkonferencer, der sikrer den rigtige worklife balance, en dedikeret afdeling for nedslidte medarbejdere og løbende seniorsamtaler ift. til deres fremtidige planer og virke. Kort sagt en virksomhed der forstår at udnytte seniorers fulde potentiale, både igennem gennem deres seniorpolitik, og ved at gøre deres medarbejder mental robuste i forhold til deres job og fremtid.

Aftenen henvender sig både til ledere og seniorer/55+’ere der gerne vil eller er på arbejdsmarkedet, da du vil få en masse inspiration til, hvorledes man bruger sig selv bedst som senior i forhold til et job, og hvordan man som leder og virksomhed bedst facilitere dette.