Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

HR & Ledelsesdagen 2019

22. maj 2019

Som medlem af Lederne kan du få rabat til HR & Ledelsesdagen den 22.maj 2019 kl. 7.45- 17.45 i Aalborg Kongres & Kultur Center.

 

 

HRLOGOHR & Ledelsesdagen sætter igen i år fokus på nogle af de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, som er allermest aktuelle lige nu.
Alting går så stærkt – og vi vil have så meget som muligt, så hurtigt som muligt. Men hvilke nye krav stiller det til vores ledelse? Bruger vi tid nok som ledere på det, som skaber mest værdi for virksomheden og vores medarbejdere?
Har vi helt styr på hvilke udfordringer, vi står overfor, og ved vi, hvordan ser fremtidens organisationer ud? Og hvordan fremtidssikrer, vi dem bedst?
Forandringer er en del af vores hverdag, men for mange at det stadig en svær disciplin at nå helt i mål og få alle med. Men er adfærdsdesign måske svaret på nogle af de problemstillinger, vi tumler med i det daglige?
Hvordan får vi som ledere sat medarbejdernes potentiale bedst i spil? Hvordan sikrer vi motivation, ansvar og engagement i vores daglige lederskab? Og hvordan tackler vi medarbejdere som ikke vil ledes?

Hvad er de nye bud på fremtidens lederskab?
Hvordan kan HR styrke organisationens ledere i de muligheder og udfordringer, som presser sig på i hverdagen?
Ja, spørgsmålene er mange – og tiden er knap, men giv alligevel dig selv (og din ledergruppe) ny viden, inspiration og ikke mindst tid til refleksion på HR & Ledelsesdagen. På dagen er der desuden rig lejlighed til at pleje dit netværk, og besøge de spændende stande i pauserne.
Vi har hyret nogle af de dygtigste oplægsholdere på hver sit felt. Skal du ikke med?


Du kan møde.....

 

  • Clement Kjersgaard i samtale med Nordjyllands og Danmarks bedste ledere
  • Inger Støjberg, Ledelse og forandring
  • Michael Holm, Lederudvikling: Skaber vi tjenere eller restaurantejere?
  • Anne Villemoes, Man kan ikke tænke, når man er sikker på, man har ret
  • Morten Hesseldahl, Hvordan leder man ledelsesresistente medarbejdere?
  • Margrethe Lehrmann, ”Stay hungry – Stay foolish”
  • Tonny Maak Larsen og Gitte Dybkjær, Hvordan leder du dig selv, dine medarbejdere og din organisation til ekstraordinære resultater.
  • Carsten Beck, Hvordan kan du fremtidssikre din virksomhed?
  • Morten Münster, Adfærdspsykologi i change management: er mission og vision spild af tid?