Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Pressemeddelelse: Ny formand for Lederne Fyn

07. april 2017

Ved generalforsamlingen i Odense blev Jerry Vinther valgt som ny formand for Ledernes fynske afdeling. 

Jerry Vinther afløser Karsten Kjærby, der har haft formandsposten siden 2004, og som ikke ønskede at fortsætte.

Jerry har været medlem af Lederne i mere end ti år og har siddet i bestyrelsen for Lederne Fyn i sammenlagt otte år.

Til daglig arbejder han som viden- og udviklingschef ved erhvervsakademiet Lillebælt, hvor hans fokus er på velfærds- og sundhedsteknologi.

Han blev uddannet som produktionsingeniør ved Odense Teknikum i 1992 og startede karrieren som rådgivende konsulent ved DSB Gods. Senere kom han til Odense kommune, hvor han gennem ti år varetog en række ledende stillinger inden for både beskæftigelses- og handicapområdet.

Inden han kom til erhvervsakademi Lillebælt bestred han forskellige direktørstillinger, blandt andet hos Teknologisk Institut. Her var han udstationeret i et år i Atlanta, Georgia, som direktør for DTI Robotics.

Jerry Vinther ser frem til at overtage posten som formand for Lederne Fyn:

- Det er lokalt, at vi får skabt de gode bånd til medlemmerne. Derfor glæder jeg mig til at fortsætte det gode arbejde med at videreudvikle Lederne Fyn. Personligt kan jeg godt lide at være med dér, hvor det sker, så jeg ser frem til at få samlet bestyrelsen om at udvikle afdelingen og imødekomme vores medlemmers behov. Vi skal blandt andet stable nogle gode arrangementer på benene, blive endnu skarpere på at udbrede viden om god ledelse og sikre stærke netværk for de fynske ledere, siger Jerry Vinther.


Fakta om Lederne Fyn:
Lederne Fyn har 8.236 medlemmer.

Kontaktoplysninger

Jerry Vinther

Afdelingsformand

Lederne Fyn

Tlf. 6165 6315

E-mail: jerry.vinther@lederne.dk

Lotte Sievers

Pressekonsulent

Ledernes Hovedorganisation

Tlf. 2363 2928

E-mail lsi@lederne.dk