Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Styr på arbejdsmiljøet - gratis landsdækkende møder

21. januar 2019

Nu har du mulighed for at få nye input og gode idéer til din arbejdsmiljøindsats på Ledernes årlige arbejdsmiljø roadshow, der afholdes rundt om i landet. 

Arbejdsmiljø Roadshow 2019

Den 21. januar 2019 afholdes Roadshowet i Rønne. Men du er velkommen til at deltage, hvor i landet du vil - og arrangementet er gratis.

Roadshowet afholdes denne gang fra den 21. januar til den 7. februar 2019. Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv, hvor i landet du vil deltage.

Møderne afvikles i tidsrummet kl. 12.00-15.00, og du kan blandt andet høre om følgende emner:

  • Status på arbejdsmiljøet i industrien
  • Lovpligtige eftersyn
  • Indkøb af maskiner
  • Indretning og brug af servicevogne
  • Styr på kemien med REACH
  • Arbejds- og løfteteknik
  • Mobning

Du vil på mødet få præsenteret produkter, der er målrettet til dig, der er leder. Herudover vil der være en række andre populære vejledninger og værktøjer, du gratis kan tage med hjem og have nytte af i samarbejdet med dine medarbejdere. Det er blandt andet materialer vedrørende konflikthåndtering, tunge løft, psykisk arbejdsmiljø, unge og nyansatte, arbejdsmiljøuddannelse samt forebyggelse af ulykker.

- Møderne er en god anledning for både ledere og medarbejdere til at få konkrete redskaber og inspiration til samarbejdet om et godt og produktivt arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi til, at både ledere og medarbejdere deltager, siger arbejdsmiljøchef fra Lederne, Lars Andersen.

Møderne og materialerne er målrettet ledere og medarbejdere i industrien, men du er naturligvis også meget velkommen, hvis du kommer fra en anden branche. Arrangementerne er åbne for alle, og du er meget velkommen til at tage medarbejdere og kollegaer med.

Green Solution House i Rønne

Her foregår konferencerne

21. januar 2019 Green Solution House Strandvejen 79, 3700 Rønne
22. januar 2019 HUSET-Middelfart Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart
23. januar 2019 Scandic Ringsted Nørretorv 57, 4100 Ringsted
24. januar 2019 KolleKolle Konference Hotel Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse
28. januar 2019 Scandic Aarhus Vest Rytoften 3, 8210 Aarhus
29. januar 2019 Scandic Aalborg Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø
30. januar 2019 Laugesens Have Knivsbækvej 13, 6920 Videbæk
31. januar 2019 Esbjerg Conference Hotel Stormgade 200, 6700 Esbjerg
6. februar 2019 Hotel Nyborg Strand Østerøvej 2, 5800 Nyborg
7. februar 2019 Comwell Køge Strand Strandvejen 111, 4600 Køge