Generel ledelse - Sjælland (Midtsjælland)

Netværk der fokuserer på faglighed i forhold til ledelsesudvikling. Tillid og fortrolighed er en selvfølge.

I dette netværk er der to netværksledere, som sammen danner rammer og struktur for møderne.

Netværket indeholder ledere fra alle niveauer, på tværs af offentlige og private virksomheder.

Møderne er temaopbygget med et særskilt emne, der dykkes ned i fra gang til gang, fx; planlægning, teamudvikling, bevidst kommunikation, fokus, spørgsmålsramme til indsigt og refleksion osv.

Vi arbejder ud fra en metodik om, at man skal lære at gøre noget i stedet for at høre om at gøre noget.

 

Værd at vide

Mødefrekvens

Gruppen mødes ca. hver 5.- 7. uge, og møderne ligger i tidsrummet kl. 17.00 - 20.00.
Der er ofte opgaver mellem møderne.

Nogle møder afholdes på Midtsjælland, men der forsøges så vidt det er muligt at komme rundt på hinandens arbejdspladser, hvilket betyder, at møderne kan holdes på et større spredt geografisk område på hele Sjælland.

 

Søg om optagelse

Inden du søger om optagelse i en netværksgruppe, bør du overveje følgende:

  • Hvad er dit formål med at deltage i en netværksgruppe?
  • Hvad forventer du at få ud af at deltage?
  • Hvad vil du kunne bidrage med?
  • Hvor ofte kan du mødes, og er du villig til at investere den fornødne tid?
  • Er du åben og indstillet på at dele dine problemstillinger med andre?

Søg om optagelse i Ledernetværk