Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Mit Lederne

Motivationsguide

”Jeg skal skelne mellem motivation og evne”

Dorte Skaarup Schmidt, afdelingssygeplejerske, Gastro-enheden, Herlev Hospital, smøger ærmerne op og arbejder med patienter, når det brænder på, for at vise sine medarbejdere, at hun er der for dem.

Tekst: Ulla Hinge Thomsen

Dorte lederberetning
Hvad betyder din evne til at motivere i forhold til at lykkes i dit lederjob?
Det er en af mine største opgaver. Men jeg tror ikke på, at man kan lede hvem som helst hen til hvad som helst. Jeg skal skelne mellem motivation og evne. Der er en grundkodning i folk, og nogle finder aldrig deres indre motivation til at pleje meget syge mennesker. Så skal de ikke være her. Rammerne kan også være så urimelige, at ingen vil kunne motiveres til at arbejde inden for dem. For mig som leder handler det om at få en tæt relation til den enkelte, så jeg finder ud af, hvad der får dem til at svømme som fisk i vandet, og så lede dem derhen. Men jeg har også en akut afdeling, hvor man ikke ved, hvad der sker fra den ene time til den anden. Jeg er nødt til at have medarbejdere, der kan lide at arbejde i en ustruktureret hverdag. Jeg kan ikke lave om på virkeligheden, men jeg kan hjælpe dem med at præstere effektivt inden for rammerne.

De skal se, at når det virkelig brænder på, så sidder jeg ikke på min pind, men er med til sengebade eller instrument-behandling.

Dorte Skaarup Schmidt, afdelingssygeplejerske på Herlev Hospital

Hvad gør du for at motivere dine medarbejdere?
Jeg har arbejdet rigtig meget med det teoretisk, da jeg har en master i positiv psykologi. Personligt bruger jeg min nysgerrighed og min evne til at danne tætte relationer, idet jeg prøver at forstå den enkelte. Desuden forsøger jeg at være autentisk. Under en lang sommerperiode med lav bemanding siger jeg for eksempel: ”Jeg ved godt, at det er urimelige arbejdsvilkår, I arbejder under, men nu er der kun en uge tilbage”, ligesom jeg laver pit stop og siger: ”Nu kan vi nå tre ud af ti opgaver, og så om-rokerer jeg resten.” I sundhedsvæsenet i dag er man nødt til at lære at sige: ”Vi nåede ikke det, vi ønskede, men vi nåede det mulige.” Endelig viser jeg mine medarbejdere, at selv om min afdeling er så stor, at jeg egentlig ikke selv har tid til at gå ud og være sygeplejerske, så gør jeg det alligevel indimellem. De skal se, at når det virkelig brænder på, så sidder jeg ikke på min pind, men er med til sengebade eller instrument-behandling.

Læs også: Lederberetning af Camilla Dal, leder i bl.a. film- og restaurationsbranchen

Hvad gør du, hvis dine medarbejdere er demotiverede?
Først skal jeg finde ud af, om det handler om kompetencer. Man kan blive meget demotiveret af ikke at kunne finde ud af sit job, og det kan man relativt hurtigt screene folk for. En nyuddannet 24-årig kan også blive frustreret over det gab, der er mellem det teoretiske, de har lært på skolen, og den virkelighed, de møder. Hun har måske læst om nærvær i nuet og kommer ud til en afdeling, hvor de er to sygeplejersker til 22 patienter. Jeg tænker både på rammerne og fortæller opad, at de ikke er rimelige, og samtidig arbejder jeg meget med strukturen inden for rammerne. Andre gange har det med noget andet at gøre end arbejdet, og det prøver jeg at sige til medarbejderne, at de skal være ærlige om. I vores arbejde skal man selv være i balance for at kunne give noget til andre. Desuden arbejder jeg med kulturen, så vi hjælper hinanden med det, vi er gode til. Ingen kan det hele, men alle er gode til noget. Og så har jeg markeret mig over for dem, der kun kunne nedgøre, og meldt klart ud, at vi taler pænt om patienterne og hinanden.

Læs også: Lederberetning af Hans-Jørgen Schmidt, indehaver af Pro Electric

Hvad gør du for at motivere dig selv?
Jeg har lært mig selv at have flere udviklingsopgaver at arbejde med samtidig. Én opgave er det helt lavpraktiske – hvilke møbler har vi, hvad har vi i skabene og så videre. En anden opgave er at skaffe medarbejdere, coache, det faglige. Hvis en opgave ikke lykkes, lægger jeg den til side og tager fat på en anden. Jeg giver ikke op, men jeg bøjer af. Det betyder, at jeg hele tiden har tre opgaver, der lykkes, tre der ikke gør og tre, der er afventende.

Jeg bliver motiveret af anerkendelse fra en medarbejdergruppe, der vil gå gennem ild og vand for mig, og helt klart også fra patientgruppen og de pårørende.

Dorte Skaarup Schmidt, afdelingssygeplejerske på Herlev Hospital

Hvad gør du, hvis du er demotiveret?
Min styrke er sammenhold og tætte relationer, så hvis folk bagtaler mig, kan jeg blive meget irriteret. Det gælder om at have nogle allierede, og det tager noget tid at lære, hvem man kan stole på. Hvis min tillid bliver misbrugt, kan det tage vejret helt fra mig. Man kan sige hvad som helst til mig, bare man gør det på en ærlig måde. Jeg bliver motiveret af anerkendelse fra en medarbejdergruppe, der vil gå gennem ild og vand for mig, og helt klart også fra patientgruppen og de pårørende, som vi i min afdeling gør en forskel for. Den eneste grund til, at jeg bliver ved med at være sygeplejerske, er, selv om jeg godt kunne være leder et andet sted, er, at jeg kommer så tæt på liv og død – vi kommer meget tæt på mennesker i ekstremt vanskelige situationer her.