Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Mit Lederne

Women Deliver Leadership

Klogt at investere i kvinder

11. juli 2017

Lederne arbejder for flere kvinder i ledelse, fordi det er en gevinst for både den enkelte, virksomheder og samfundet. Senest var vi med på den globale konference Women Deliver med vores indsats "Woman Deliver Leadership" og har lanceret en video, der viser hvorfor, det er sund fornuft med flere kvinder i ledelse. Oplev det hele her. 

 129 år tager det, før vi får lige så mange kvinder som mænd i topledelse. Det kan måske lyde som et luksusproblem i forhold til de temaer, der blev tager op på en konference som Women Deliver: At piger og kvinder rundt om i verden ikke får opfyldt helt basale rettigheder til for eksempel fødselskontrol og uddannelse. 

Hvorfor så være med? Jo, tingene hænger sammen, forklarer chefkonsulent Marianne Rasmussen fra Lederne.

Women Deliver Leadership

Ved Ledernes stand kunne deltagerne få tegnet et portræt og dele deres vision for fremtidens lederskab.

Women Deliver Leadership

Fornemt besøg af tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt og Mogens Lykketoft.

- Vi vil sprede budskabet om, at en investering i kvinder er en klog investering. Og vores pointe er, at uden lederskab skabes ingen forandringer, siger Chefkonsulent hos Lederne Marianne Rasmussen. Så når man vil ændre på kvinders rettigheder og vilkår verden over, giver det god mening at tale om ledelse.

LÆS OGSÅ: Stadig flere ledere er kvinder

Lederne til Woman Deliver Konference    
Se flere tegninger og citater på Ledernes Instagram-konto og twitterprofil.


Hvad er din vision for fremtiden?
Ledernes indsats for at få flere kvindelige ledere i Danmark går hånd i hånd med kampen for at skabe forandring globalt. På Ledernes stand på Women Deliver i Bella Centeret blev bagvæggen henover konferencedagene fyldt op med tegninger og statements om lederskab fra konferencedeltagere fra hele verden. 

Women Deliver Leadership, Kronprinsesse

Blandt de tegnede og citerede var blandt mange andre udenrigsminister Kristian Jensen, Melinda Gates (Bill & Melinda Gates Foundation), Katja Iversen (CEO Women Deliver), Kronprinsesse Mary samt tidligere statsminister og nuværende CEO i Save the Children Helle Thorning-Schmidt. Tegneren Annette Carlsen lagde streg til, mens de portrætterede gav deres bud på en ”leadership vision”.

Flere portrætter og citater fra dagen
Klik på billedet herunder for at se flere portrætter og citater i fuld størrelse.

Women Deliver konference

Se film fra Lederne:

Kvinder i ledelse giver overskud

Få et indblik i, hvorfor vi hos Lederne mener, at det er sund fornuft med kvinder i ledelse.